HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

BYPLANER OG KULTURELLE MODELLER DEN INTERNATIONALE KONKURRENCE 11908 OM KØBENHAVN EFTER INDLEMMELSERNE1

A f Hélène Vacher

Dagbladet Politiken nævner i 1910 byplan­ konkurrencen om København og omtaler rosende den byplanbevægelse, som er under udvikling i Danmark: »Når kunsten, anvendt på gade- og bebyg­ gelsesplaner, atter er ved at komme til sin ret herhjemme, skyldes dette jo selvfølgelig den stærke bevægelse på dette område, som er begyndt at røre på sig i de store kulturcentre, navnlig i Tyskland og England (...) Store kon­ kurrencer har været afholdt mangfoldige ste­ der (...) Resultaterne ses nu som sagt ikke alene i de store lande, men også i de små. Vore nabolande, Sverige og Norge, er med i bevægelsen, som ikke lader sig standse.«2 I samme artikel understreges det, at der endnu ikke findes noget udtryk på dansk til at betegne denne nye byanlægkunst, sådan som det er tilfældet på tysk og engelsk. Imid­ lertid er begrebet »Town Planning« også først lige taget i brug i Storbritannien.31 det tyske kejserrige, som anses for at være længst fremme indenfor området, er det stadig udtrykket »Bebauungsplan«, der hersker i praksis, selv om »Städtebau«, som Politiken nævner, er på vej ind takket være tidsskriftet af samme navn, som udkom første gang i 1904.41 Frankrig er udtrykket »urbanisme«

knap nok dukket op før 1. Verdenskrig.5 1 1888 beskriver Charles Ambt (1847-1919) med udtrykket »bebyggelsesplan« de grund­ træk, som bør være til stede i bebyggelses­ planer ved udvidelser af storbyer. Princippet ved en bebyggelsesplan er, at den skal have en præventiv virkning og sikre byen en hen­ sigtsmæssig vækst. Hans opfattelse er helt tydeligt inspireret af »Städtebau«, idet han henviser til »Baumeister«- og »Stübben«- arbejderne.6 Patrick Abercrombie (1879-1957), redaktør af tidsskriftet »Town Planning«, der udkom­ mer første gang i 1910, lægger vægt på uklar­ heden i den terminologi, som anvendes til at betegne den »nye grammatik og syntaks«, der på dette tidspunkt er ved at blive sat i system. Hvert land har udviklet sine egne foreskrevne eller lovgivningsmæssige red­ skaber og foretaget sine egne kunstneriske valg, alt efter »temperament«. Han understreger, at idiosynkrasien over for byplanlægningens fremgangsmåder er tæt forbundet med hvert enkelt lands bureaukrati. Samtidig taler han varmt for en international føderation af »Town Planners«. Her ville man kunne samle alle dem, som allerede mødes ved de utallige, internationa­

63