HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Byplaner og kulturelle modeller

og Glostrup, mens hovedstaden og dens cen­ trum bliver affolket.1 Med en relativ forsin­ kelse, hvad angår urbanisering og industria­ lisering, falder Københavns ekstensive modernisering ved overgangen til det nye århundrede sammen med politiske, sociale og kulturelle omvæltninger. De internationa­ le idealer udvikler sig side om side med styr­ kelsen af en national og lokal, kulturel iden­ titet. Med blikket vendt mod de mest mar­ kante nyskabelser og teknikker søger man samtidig efter den folkelige, nordiske histo­ rie samt efter byernes historiske topografi. De omtalte konkurrencer drejer sig ikke længere om projekter, der sigter mod at ind­ drage områder, som er indlemmet i byen fra tidligere fæstningsområder, og som er opgi­ vet af de militære myndigheder. Det drejer sig heller ikke om udstykningsplaner ved­ rørende en større eller mindre udvidelse, eller om planer til at genopbygge et kvarter efter gennemførsel af en vej. I disse projekter har den eksisterende by derimod et relativt lille centrum i forhold til indretning af bebyggelser under udvikling. Opslugt af det, der anses som bymæssigt roderi, både fysisk og socialt, bliver byen igen draget ind i debatten ved tabet af sine håndgribelige grænser.

den flere forskellige konkurrencer, men de omfatter især bebyggelsesplaner for bydele eller infrastruktur.13 Som følge af nabodi­ strikternes indlemmelse i 1901-1902 sker der en tredobling af Københavns areal, men kun en udvidelse af folketallet fra ca. 360.000 til 400.000.14 Den udvikling, der skete i Gross-Wien, Gross-Berlin, men også i Greater London og Greater New York, gav på én gang anledning til byernes fysiske vækst og skabte en idé om, hvad man forstår ved en hovedstad eller en verdensby, hvorved også København »fik sin trang til større prædikat.«15Myndighederne besluttede derfor i 1907 at udskrive en offent­ lig konkurrence i stedet for at indkalde kom­ munens egne tekniske forvaltningsafdelin­ ger eller konsulenter. Dette kommer til udtryk i nedenstående formulering om at lade Danmark indgå i den internationale byplanbevægelse: »I lighed med hvad der i andre byer har fundet sted i lignende tilfælde, anser man det for rettest, at den ommeldte bebyggelsesplan søges tilvejebragt ved en offentlig konkur­ rence...«.16 Under udarbejdelsen af programmet søger stadsingeniør J. Voigt råd hos forbundet af tyske arkitekter og forenede ingeniører. Han henvender sig endvidere til stadsingeniøren i Helsingfors, som sender ham programmet fra Helsingsfors' konkurrence udskrevet i 1899, samt til Stockholms stadsbygningsle­ der, fra hvem han modtager programmet fra Goteborgs konkurrence i 1900.17 I den endelige udgave af programmet, som bliver offentliggjort den 15. januar 1908, anføres et bud på en generalplan vedrørende alle de indlemmede ydre distrikter, men uden at integrere selve byen. Endvidere lægges der vægt på vejnettet, ligesom grøn­ ne områder betones samt inddeling af 65

STORSTADSFORMNING OG NY PROFESSIONEL DYNAMIK

Det omfattende program samt antallet og kvaliteten af de indkomne forslag fra flere forskellige lande gør, at konkurrencen for Stor-Kjøbenhavn12 indskriver sig i denne sto­ re bølge af byplanlægningsprojekter ved­ rørende hovedstædernes udvidelser og er genstand for en stærk international konkur­ rence. I årene 1890-1910 udskriver hovedsta­