HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Bo Larsson

sen) om Bjerres andenpræmieforslag: »På hel­ hedsplanen er der ikke vist nogen smaalig Detaillering af de Vejanlæg, som først skulde realiseres en Menneskealder senere. Den er snarere en moderne 'Generalplan', der ordner Hovedfærdselslinierne og fordeler Arealerne til forskellig Anvendelse. (...) Ved Hjælp af bre­ de Parkalleer har Forfatteren søgt at forbinde eksisterende og foreslaaede Parker til et sam­ menhængende System af grønne Omraader. (...) Med Afvigelser i Enkeltheder har denne Plan siden dannet grundlag for Byplanlægnin­ gen i Københavns ydre kvarterer.« Byplan­ konkurrencen behandles også indgående i Knudsen 1988 og Rasmussen 1969. 27. Karl Henrici, professor i Aachen, var meget influeret af Sittes idéer. Han fik præmier i mange byplankonkurrencer og arbejdede bl. a. med München. Joseph Stübben, Stadtbaurat i Köln, udgav håndbogen Der Städtebau i 1890. 28. Jf. Dunér & Hall 1997, Eriksson 1990 og Hall 1991. 29. Et af Hallmans mest kendte arbejder var pla­ nen for den ny by Kiruna i 1901. Hans gene­ ralplan for Kalmar i 1903 erstattede en tidlige­ re rudenetsplan fra 1876. 30. Lilienberg udarbejdede bl. a. generalplanen for Uppsala i 1921, som erstatning for en rude­ netsplan fra 1880erne. Planen viste hvordan den eksisterende by næsten hele vejen rundt kunne omgives af en Sitte- og Unwin-inspire- ret havebybebyggelse. Planen viste detailleret enkelthuse, matrikelskel, alleer, gangstier m.v., selvom det ikke var hensigten at fast­ lægge hele udformningen. 31. En central afhandling om Albert Lilienberg er Bjur 1984. Lilienberg behandles også i Dunér & Hall 1997, Eriksson 1990, Hall 1991, Larsson 1983 og Rådberg 1994. 32. Jf. Sundman 1991. Soncks og Saarinens idéer og planer behandles også i Hall 1986, Larsson

1983, Sundman 1983 og i materiale fra stads­ planeringskontoret i Helsingfors fra 1970erne og 1980erne. 33. Munksnås-Haga blev indtegnet, i princippet som i planen fra 1915. 34. Det er en strukturplan samtidig med en detail­ leret byarkitektonisk vision. Planen kunne dog ikke realiseres, da styringsmidler og pen­ ge manglede. Der var en diskussion om, hvor­ vidt Tölöviken burde tørlægges eller ikke. Ber­ tel Jung havde i sin generalplan for Helsing­ fors kommune i 1915 foreslået at etablere en "Centralpark« omkring Tölöviken og baneter­ rænet. Gennem 1920erne diskuteredes spørgs­ målet om park og vand kontra Kungsavenyn og cityudvidelsese, og i 1924 blev der afholdt en konkurrence. I 1932 fremkom et general­ planeforslag om en etapevis realisering af Kungsavenyn. Det endte dog med att vands­ pejlene og størstedelen af grønne arealer blev bevaret, ligesom hovedbanegården. Godsba­ negården blev dog senere flyttet imod nord. 35. Jf. Lorange & Myhre 1991 og Oslo Byplankon­ tor 1960. 36. Konkurrencen er indgående beskrevet i Wulz 1979. Jf. også Hall 1986. 37. Jf. Rådberg 1994, Sandell 1984 og Senatsve­ rwaltung für Stadtentwicklung und Umw­ eltschutz, Berlin 1990. 38. Jf. Purchla 1990. 39. Byplanidealernes udvikling i de indlemmede distrikter er indgående beskrevet i Stadsin­ geniørens Direktorat 1942. Jfr også Peter Bredsdorffs og Steen Eiler Rasmussens gen­ nemgang i Holm & Johansen 1941 samt Knud­ sen 1988, Larsson & Thomassen 1991 og Rasmussen 1969. Områderne beskrives også i en lang række arkitektur- og byplanhistoriske oversigter. 40. Jf. Hall 1986 og Sundman 1983 og 1991. 41. Jf. Bjur 1984, Fog & Westerlind 1979 og Rådberg 1994.

60