HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Byplanhistorisk perspektiv på Københavns udvidelse i 1901/1902

42. Planlægningen af Amsterdam og Amsterdam Zuid er bl. a. beskrevet i Amsterdam Planning Department 1983 og 1994 og Benevolo 1993. 43. Wiens Wohnhöfe beskrives indgående i Wulz 1979, hvor også Sittes og Wagners byplanidéer gennemgås. Wiens Wohnhöfe beskrives også i Bobek & Lichtenberger 1966, Gsteu 1984, hvor også Wiens havebyer behandles. Havebyerne behandles mere dybdegående i Posch 1981. 44. Jf. Harms & Schubert 1989 og Hipp 1982. 45. Schumacher behandles indgående i Hipp 1982. 46. Jf. Berning m. fl. 1990, Blomeyer m. fl. 1990, Rådberg 1994 og Sandell 1984. 47. Københavns jordpolitik og dens forhold til indlemmelserne er bl. a. beskrevet i Holm & Johansen 1941, 1988, Rasmussen 1969 og Stadsingeniørens Direktorat 1942. 48. Jf. Bobek & Lichtenberger 1966, Gsteu 1984 og Wulz 1979. 49. Jf. Blomeyer m. fl. 1990, Sandell 1984 og Senatsverwaltung für Stadtentwicklung und Umweltschutz, Berlin 1990. 50. Jf. Amsterdam City Planning Department 1983 og 1994. 51. Jf. Lejnieks 1989. 52. Jf. Bobek & Lichtenberger 1966 og Wulz 1979. 53. Jf. Amsterdam City Planning Department 1983 og 1994. 54. Forstadsspredningen omkring Stockholm beskrives dybdegående i Johansson 1974. Jf. også Dunér & Hall 1997, Eriksson 1990, Pauls- son 1950 og Rådberg 1994. 55. Stockholms generalplan 1952 blev grundlaget

for udbygning af »tunnelbanebyerne« inod vest og syd. Oslo fik en generalplan i 1950 - med tunnelbanebyer og »skiløyper« og Hels­ ingfors fik sin generalplan i 1960. 56. Jf. Sundman 1991. 57. Udviklingen af den regionale planlægning i Københavnsområdet beskrives bl a i Larsson & Thomassen 1991, Rasmusen 1994 og, m h t 1920ernes og 1930ernes planlægningsdiskus­ sioner, i Stadsingeniørens Direktorat 1942. 58. Jf. Blomeyer m. fl. 1990, Sandell 1984 og Senatsverwaltung für Stadtentwicklung und Umweltschutz, Berlin 1990. 59. Jf. Larsson 1983, Sidenbladh 1981. 60. Jf. Larsson 1983 og Lorange & Myhre 1991. 61. Jfr Larsson 1983 og Sundman 1991. 62. Byens saneringsproblem kom til at ligge mere her end i de indre bydele. Bo Larsson, f. 1946, arkitekt, SAR/MAA, tekn. dr., docent, lektor ved Lunds Tekniska Hogskola, Lunds universitet, praktiserende arkitekt ved teg­ nestuen Plan- och Byggnadskonst AB, Lund. Har skrevet: Stadens språk - stadsgestaltning och bostadsbyggande i nordiske huvudståder under 1970- och 1980-talen, (doktorsafhandling), Lund 1994. Urban Planning in Denmark, afsnit sammen med Ole Thomassen i Planning and Urban Growth in the Nordic Countries, London 1991. Desuden rapporter og artikler om byplanlægning, byplanspørgsmål og byplanhistorie i nordiske og europæiske storbyer.

61