HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Byplanhistorisk perspektiv på Københavns udvidelse i 1901/1902

NOTER

1. Bremerholm, Christianshavn, Frederiksstaden og Frederiksholm. 2. Her blev store arealer bebygget med tæt, usundt spekulationsbyggeri uden tydelige overordnede byplanidéer, men Lægeforenin­ gens boliger viste, at der fandtes alternativer. De blev planlagt i 1853 som svar på koleraepi­ demien dette år. Det var åbenbart, at byen ikke længere kunne sluttes inde bag voldene. 3. Allerede i 1854 havde professor J. Wilkens fremlagt en plan med karrébebyggelse helt ud til søerne, dog med friholdelse af Tivoli og en smal grøn ring langs voldgaderne. Militæret ønskede en tæt udbygning, da indtægterne fra salget af grundene skulle bruges til de nye for­ svarsanlæg. 4. Hele forløbet omkring voldterrænets og bro­ kvarterernes udbygning er indgående beskre­ vet af Steen Eiler Rasmissen og Peter Bredsd- orff i Holm & Johansen 1941 og i Rasmussen 1969 og Thomassen 1988. 5. Jf. Bobek & Lichtenberger 1966, Hall 1986 og Wulz 1979. 6. Jf. Hall 1986. 7. Jf. Hofer, Kubelik & Tscherkes 1996. 8. jf. Bjur 1984 og Fog & Westerlind 1979. 9. Jf. Lejnieks 1989. 10. Jf. Harms & Schubert 1989. 11. Jf. Purchla 1990. 12. Jf. Amsterdam Planning Department 1983 og 1994. 13. Jf. Benevolo 1993, Hall 1986 og en lang række andre kilder. 14. Karréernes karakteristiske afskårne hjørner danner små pladser i gadekrydsene. I dia­ grammer vises, hvordan karréerne kan bebyg­ ges på forskellige måder, og hvordan åbne pladser, parker og monumentalbygninger kan indpasses i det overordnede system. 15. Jf. Hall 1986.

16. Det 19. århundredes planlægning i Stockholm er bl. a, beskrevet i Eriksson 1990, Hall 1986 og 1991 og Åstrom 1993 17. Jf. Hall 1986 og Lampel 1982. 18. En interessant oversigt over Balkanlandenes byplanlægning i de 19. og 20. århundreder, findes i Book 1996. 19. Se bl. a. Lorange & Myhre 1991 og Oslo Byplankontor 1960. 20. Jf. Bjur 1984, Eriksson 1990 og Åstrom 1993. 21. Dette var dog sandsynligvis ikke Hobrechts hensigt. 22. Berlins planlægning i det 19. århundrede er bl. a. behandlet i Blomeyer 1990, Hall 1986 og Sandell 1984. 23. Camillo Sittes bog Der Städtebau und seinen künstlerischen Grundlagen blev udgivet i 1889 og læst i store dele af Europa, ikke mindst i de skandinaviske lande. 24. Ebenezer Howards bog Garden Cities of Tom­ orrow (1901) og Raymond Unwins bøger Town Planning in Practice (1909) og The Art of Designing Cities and Suburbs (1911) blev spredt i mange lande. Unwins bog kom igså i tysk udgave, og der er mange paralleller mel­ lem Unwins planer og f eks Heinrich Tes- senows planer for havebyen Hellerau ved Dresden. 25. Wagners byprojekt var en strukturplan for Wiens udvikling med en uddybning for byens XXII. distrikt. 26. I bogen om Københavns indlemmede distrik­ ter, udgivet af stadsingeniør Olaf Forchham­ mer i 1942, beskrives gadenettet i Strintz' plan som »overbroderet med Detailler, der slører de store Linjer« og vejnettet som »nærmest labyrintisk med sine kurver og slynger«. I samme år skriver Steen Eiler Rasmussen og Peter Bredsdorff i bogen København 1840 - 1940 (udgivet af Axel Holm og Kjeld Johan­

59