HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Bo Larsson

og ville bidrage til »stadens forskoning och hojande av dess monumentalitet och vårdig- het«. Nye gadegennembrud skulle fremme en cityudvikling. Lilienberg fastholdt Lind­ hagens idé om Sveavågen helt ned til slottet - aksen blev dog aldrig realiseret syd for det nuværende Sergeis Torg. I Finland talte Lars Sonck i 1898 i en artikel for Sittes byplanidéer.321 konkurrencen om Tolo i Helsingfors samme år var Soncks andenpræmieforslag tydelig inspireret af Sit- te, medens vinderforslaget af Gustaf Nystrom var karakteriseret ved en kombina­ tion af monumentale gadeforløb, stjerne­ pladser etc og stilfærdige, mere uregelmæs­ sige gadeforløb. Lars Sonck arbejdede også efter Sittes principper i planerne for villaom­ råderne Haga/Haaga (1901), Eira (1902) og Bråndo/Kulosaari (1909). I 1909 blev Ray­ mond Unwins havebyprincipper kendt for det finske publikum. Parallelt med havebyidéerne blev diskus­ sionen inspireret af den monumentale stor­ byplanlægning med idealer fra Otto Wag- ners Wien og fra Berlin. Eliel Saarinen frem- lagde i 1911 en teoretisk diskussion om stor­ byens planlægningsproblemer i en ekspert­ udtalelse omkring generalplanen for Buda­ pest. Saarinen, som vandt andenpræmien i byplankonkurrencen om Canberra i 1911 og førstepræmien i konkurrencen om Tallinns generalplan i 1912, repræsenterede en kom­ bination af Otto Wagners og Camillo Sittes idéer: på den ene side lange, monumentale gadeakser, på den anden side varierede, sno­ ede gadeforløb i lille skala. Dette præger hans plan (1915) for en ny forstad Munksnås-Haga /Munkkiniemi- Haaga udenfor kommunegrænsen, udarbej­ det for en privat grundejer. Selvom planen omfatter et stort areal, er den meget detaille-

Fig. 14. Helsingfors. Saarinens plan for Munksnäs-Haga 1915. Hall 1986.

En anden fremstående byplanlægger i Sit- tes ånd var Albert Lilienberg.30Han tog dog gennem 1920erne afstand fra den »romanti­ ske« byplanideologi til fordel for en mere rationalistisk linie.31 1 1927 afløste han Hall­ man som byplandirektør i Stockholm. Fra denne tid var Hallmans glansperiode som byplanlægger forbi. Lilienberg kom i 1928 med en ny generalplan for den indre by. Pla­ nen fokuserede på en rationel trafikstruktur

46