HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Byplanhistorisk perspektiv på Københavns udvidelse i 1901/1902

Fig. 16. Hampstead Garden City 1907. Posch 1981.

Julius Tallberg, som ville forære kommunen planen på sin egen 60-års fødelsesdag. Pla­ nen er en vision for storbyens samlede udbygning, hvor Howards havebyprincip tilpasses eksisterende strukturer og ejerfor­ hold. Omkring den eksisterende by foreslås en ring af havebyer, alle med en tæt kerne og forbundet med hinanden og det centrale Helsingfors ved forstadsbaner og veje. En ny hovedbanegård vises 3 km nord for den eksi­ sterende, og mellem den gamle og nye bane­ gård skulle baneterrænet erstattes af en lang, lige monumentalgade, Kungsavenyn, som var påtænkt som byens nye hovedstrøg (sva­ rende til Sveavågen i Stockholm). Omkring denne akse skulle Tdloviken/Toolonlahti tørlægges og erstattes med karrébebyggelse. Byen skulle på denne måde få et aksefast og monumentalt centrum, lignende Otto Wag­ ners storbyprojekt.33Planen vises detailleret med alle nye gader, pladser, baner, karréer, monumentalbygninger og parker.34 I Oslo byggedes haveforstaden Ullevål Hageby i 1916-21, tegnet af Oscar Hoff og, ligsom karrébydelen35 Torshov fra 1917-25, planlagt i Sittes ånd. Oslo byplanchef Harald Hals præsenterede i 1929 en generalplan for byen, hvor et helhedsgreb blev uddybet med

Fig. 15. Helsingfors. Udsnit af Jung og Saarinens plan 1918 med Kungsavenyn. Helsingfors planerar 1970ff.

ret med storgårdskarréer, rækkehuse, villa­ bebyggelse, monumentalbygninger, boule­ varder og mindre gader, pladser og parker. Kun enkelte dele af planen blev dog gen­ nemført. Planen suppleres af en teoretisk beskrivelse som bl a refererer til Howards og Unwins ideer og til engelske havebyer som Hampstead Garden Suburb, Letchworth, Port Sunlight og Bournville. 1 1918 fremlag- de Eliel Saarinen sammen med Bertel Jung og Einar Sjostrom en plan for Stor-Helsing- fors, inklusive dele af nabokommunerne. Den var finansieret af en forretningsmand,

47