HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Byplanhistorisk perspektiv på Københavns udvidelse i 1901/1902

med ensartede kvadratnetsmønstre i næsten alle byer. Med reference til Camillo Sitte og de førende tyske byplanlæggere Karl Henri- ci og Joseph Stubben27talte han om behovet for en ny, kunstnerisk udformning af byerne, i stedet for de skematiske ingeniørplaner.28 Han ville i stedet for grunde byplanlægning­ en på nøje studier af terrænforhold og eksi­ sterende veje og på arbejde med tredimensi­ onale modeller. Lange, trættende perspekti­ ver skulle undgås, og i stedet for burde byen være opbygget som serier af opfattelige, kunstnerisk udformede byrum med smukke udblik. Hallman blev 1897 docent i byplanlægning og i 1922 Stockholms første byplandirektør. Han udarbejdede planer for omkring 70

svenske byer og bymæssige bebyggelser. Typisk for hans planer er de slyngede gade­ forløb, den bevidste brug af terrænvariatio­ ner og bløde parkanlæg. Hallmans egentlige gennembrud kom med førstepræmien i en byplankonkurrence i Göteborg i 1901, som bl. a. omfattede Kungsportsavenyens afslut­ ning imod syd (Götaplatsen) og en fortsat udbygning i et område med 80 m niveaufor­ skel.29 I Stockholm fick Hallman størst kon­ kret betydning ved udformningen af have­ byen Enskede i 1907 og boligbebyggelserne Rodabergsområdet og Lårkstaden fra 1920- erne i den indre bydel. I disse områder viste Hallman, hvordan bebyggelsen og gadefor­ løbet på en blød måde kunne tilpasses bjerg­ terrænet og give store oplevelsesværdier.

Fig. 13. Stockholm . H allm ans plan fo r Gam la Enskede 1907. Eriksson 1990.

45