HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Bo Larsson

Fig. 11. Göteborg. Hallmans plan 1901. Eriksson 1990.

terede den rationalistiske - men ikke byarki­ tektoniske - tradition, hvor effektive primære trafikårer og havneanlæg, og en zoneopde­ ling af byen på forskellige slags bebyggelses­ områder og grønne arealer blev prioritereret højere end udsagn om byens arkitektoniske ansigt. (Se Bjerres plan side 28). Egil Fischers forslag fokuserede på de primære vejanlæg, som mødes i et punkt ved Jarmers tårn. Han lancerede også begrebet »grønne veje«, tænkt som udflugtsveje. Bjerres og Fischers overordnede, mere rationelle vejnet minder om det vejnet, der faktisk blev udbygget. Strinz' plan kom især til at påvirke udform­ ningen af kvarteret syd for Utterslev Mose. I de følgende årtier var der blandt toneangi­ vende planlæggere en afstandtagen fra den »romantiske« byplanlægning.26

Fig. 12. Hallmans illustration til kunstnerisk varieret by (forneden) somalternativ til rudenetbyen (foroven). Eriks­ son 1990.

I Sverige kom Per Olof Hallman i 1890erne med kritik af den rådende byplanideologi

44