HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Byplanhistorisk perspektiv på Københavns udvidelse i 1901/1902

gælder f. eks. Frederiksberg allé, svarende til Champs Elysées, og andre store akser som Jagtvej, Nørre Allé, Øster Allé m.v. Ved omlægningen af jernbanen i 1860erne kunne det gamle banetracé omdannes til Sønder Boulevard, og på Østerbro blev Strandboule­ varden anlagt.

FORSTADSUDVIKLING OG NYE BYPLANIDEALER 1900 -1940

Omkring 1900 var forstadsudviklingen omkring storbyerne allerede i fuld gang, især langs jernbanerne. Samtidig var der en intens byplandiskussion, om byarkitektur og over­ ordnet struktur og m.h.t tætte bydele og for­ stæder. Camillo Sittes idéer om byens kunst­ neriske grundlag23vandt mange tilhængere, og de engelske og tyske havebyidéer24blev spredt over Europa. Fælles for Sitte og havebyidéerne var foku­ seringen på byens rum, med en variation af kortere og længere sigtelinjer, buede og slyn­ gende gadeforløb, opdeling på gader af for­ skellig størrelse og rolle, markering af vigti­ ge gader og pladser ved højere eller tættere bebyggelse eller monumentalbygninger, ligesom varieret samspil mellem bebyggelse, parker og vand. Samtidig var der en kritik af disse romantiske idealer fordi helheden ikke

Fig. 10. København. Strinz' plan 1908.med udsnit af Brønshøj. Stadsingeniørens Direktoratl942.

fremstod som rationel. Otto Wagners regel­ mæssigt udformede storbyprojekt Die Groß­ stadt fra 191125er et eksempel på en mere rati­ onalistisk opfattelse. Wagner udvikler tradi­ tionen fra Haussmann og Cerdå, som netop var blevet kritiseret af Sitte. En tidlig »funk­ tionalistisk« byplantilgang, med overordne­ de trafikstrukturer og opdeling af byen i funktionelle zoner fremkom allerede i disse år, Tony Garniers projekt Une cité industriel­ le i 1901-04, som også havde byarkitektoni­ ske fordybninger. I byplankonkurrencen om København i 1908 var Carl Strinz" vinderforslag inspireret af Camillo Sittes idéer, (se side 26). Planen er en detailleret vision af byens fremtidige udseende, med et tæt net af buede og krum­ mede veje af forskellig størrelse og bredde, og en variation af etagehuse og haveboliger og med mange parker, pladser og torve. To lokalbaneslynger gennemløber de nye byde­ le. Aage Bjerres andenpræmieplan repræsen-

Fig. 9. Otto W agners G rossstadt-plan 1911. Posch 1981.

43