HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Bo Larsson

Fig. 8. Berlin. Hobrechtplanen 1858-1862. Hall 1986.

mest kendte strøg, Kurfürstendamm, lå udenfor Hobrechtplanens rammer. Planens rammer blev hurtigt sprænget, og Kur­ fürstendamm blev indviet i 1888 som en smuk forbindelsesgade til villakvarteret Grunewald.22 Parallelt med byplaninitiativerne blev ba­ nesystemerne udbygget. Berlins radialbaner, der endte med sækbanegårde, blev forbun­ det med en ringbane i 1880erne, og en Stadt­ bahn blev bygget på viadukt gennem hele den centrale by. Wien fik tilsvarende ringba­ ner, og i København blev banespørgsmålet endelig løst ved at Boulevardbanen blev ind­

viet i 1911, og godsbaneringen (1920erne) med Ringbanen for persontrafik i 1930.

Sløjfningen af Københavns volde og plan­ lægningen af voldkvarterene har således mange paralleller i Europa. De københavn­ ske voldkvarterer fik dog ikke samme monu­ mentalitet som f. eks. i Wien og Athen (selv­ om Seidelins plan havde den tilsvarende monumentalitet.) Der blev heller ikke gen­ nemført et sammenhængende parkstrøg som i Hamborg, Riga og Krakow. Flere af de monumentale boulevarder, der faktisk eksi­ sterer i København, er af ældre dato. Dette

42