HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Byplanhistorisk perspektiv på Københavns udvidelse i 1901/1902

Norrmalm, Östermalm, Södermalm og Kungsholmen og suppleret med store boule­ vardanlæg - tildels i diagonale skæringer af kvadratmønsteret, og med »stjernepladser«. Som en monumental lige linie førte Svea- vägen fra Norrtull (og Haga) til det kongeli­ ge slot, svarende til Champs Elysées i Paris.16 Nye boulevardsystemer blev planlagt i mange europæiske byer. Efter at Ungarn i 1867 blev ligestillet med Østrig indenfor det Habsburgske rige, skulle Budapest plan­ lægges på en repræsentativ måde, som dob­ beltmonarkiets anden hovedstad. 1 1872 kom en generalplan med monumentalbygninger, parisiske boulevarder og store karréområ­ der.17 I Bukarest blev Paris et udtrykkelig for­ billede for nye boulevardanlæg, ovenikøbet med en triumfbue.18 I Lissabon blev det monumentale projekt Avenida da Liberdade gennemført i årene 1882-1886. Denne boule­ vard fører fra den gamle by op imod et stort, højt beliggende parkanlæg. Boulevardsyste­ met blev udvidet i årene 1901-04. Paradestrøget i Oslo, Karl Johans gate, op til slottet, var planlagt allerede i 1838 af H. D. F. Linstow, og monumentalbygningerne i området blev opført i den følgende 30-årspe- riode.19 I Göteborg blev Sveriges første byplankonkurrence afholdt i 1862, om byens udvidelse syd og øst for de gamle volde. Den i 1866 vedtagne plan er opbygget som flere mindre delområder med rudenetsmønstre i forskellige retninger. Mellem disse områder er der parker og repræsentative bygninger. En betydningsfuld del af planen er parade­ strøget Kungsportsavenyen imod syd.20 I Malmö blev den monumentale boulevard Kungsgatan udlagt. I Berlin arbejdede James Hob recht med sin store udbygningsplan i 1858 - 62. Planen giver rammer for byens vækst til alle sider

Fig. 7. Lissabon. Boulevardsystemet. Tegning af Bo Lars- son.

med et bredt bælte af fortrinsvis karrébebyg­ gelse. Et system af brede radial- og ringga­ der danner hovedstruktur i planen, og hver enkelt bydel har et centralt torv. Planen er inspireret af Haussmann i Paris. Joseph Peter Lennés planer fra 1840erne (bl.a. Kopenicker Vorstadt og Spreebogen) var dog kunstne­ risk mere bearbejdet. Karakteristisk for Hobrechtplanen er de store karréer, som gjorde det muligt at opføre beboelse omkring 4-5 baggårde bagved forhuset.21 Berlin var indtil 1865 omgivet af en toldmur, som til­ dels blev erstattet af boulevarder eller baner. Berlins - sammen med Unter den Linden -

41