HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Ulla Tofte

ge præmierede forslag, ved store vejkryds. Dette var et spændende og utraditionelt for­ søg på at undgå den trafik, der skæmmer mange pladser i København i dag. Nobel og Rasmussen ønskede, at pladserne skulle tje­ ne befolkningen og ikke trafikanterne. Pla­ nen rummede også et forslag om, at placere en fremtidig havn ved Øst-Amager, mens industrien fortrinsvis skulle samles ved Kalvebod Strand og på Vest-Amager. Af pro­ jektbeskrivelsen fremgår det, at ophavs- mændene ikke troede på, at den høje kar­ rébebyggelse ville være fremtidens bygge­ måde, og de anbefalede i stedet, at man sat­ sede på lavt byggeri med bagvedliggende haver. Som tidligere nævnt, valgte dommerkomi­ teen at indkøbe et særligt projekt, udarbejdet af Alfred J. Råvad, der havde været en ivrig debattør indenfor politiske, kulturelle og tek­ niske emner. Hans projekt var ikke en egent­ lig plan, men snarere et diskussionsoplæg til fremtidens storby med forslag til, hvordan byplanlægningen kunne gribes an. I virke­ ligheden var Råvads det mest spændende og visionære forslag i konkurrencen. I sin pro­ jektbeskrivelse skrev han, at »Bygningskun­ sten kan lignes med en Triangel, hvis Tre lige store Sider er: Praksis, Hygiejne og Skønheds­ sans og hvis Centrum er Individualitet«.10 Han henviste til inspirationen fra Joseph Stubben og Camillo Sitte, men påpegede samtidig, at den germanske byplanpraksis alt for ofte blev anvendt uden skelen til de individuelle forhold. Råvad opfordrede også til bevarelse af de gamle landsbyer og eventuelt købstæderne, som kunne gøres til nye, decentrale admini­ strationscentrer med egne skoler, biblioteker og idrætsanlæg. Han mente, at sådanne by­ sogne, som han kaldte dem, ville øge den bor­

gerlige bevidsthed og føre til, at de enkelte kvarterer kunne udvikle sig individuelt. Forslaget minder om de tanker, der lå bag etableringen af bydelsforsøgene i Køben­ havn i 1990'erne. Råvads projekt lagde altså ikke op til en udvidelse af byen i traditionel forstand, men en sammenkædning af den eksisterende bykerne med sådanne selv­ stændige borgerlige centrer i omegnen. I det hele taget var forslaget præget af stor respekt for den historiske og kulturelle dimension i storbyen. Bevaringen af eksiste­ rende kulturelle værdier er et gennemgåen­ de træk ved hans plan, og han mente, at vejen til modernisering og udvidelse af byer­ ne skulle tage udgangspunkt i byens indivi­ dualitet, således at beboerne selv ville indse nødvendigheden af moderniseringen og ikke føle, at den var blevet påtvunget af et centralistisk bystyre. Råvad brød sig ikke om egentlige arbej­ derkvarterer i en storby. Ligesom Joseph Stübben havde anbefalet i »Det Städtebau«, slog han til lyd for at arbejderne skulle leve blandt andre befolkningsgrupper for at »let­ te Vejen opad for de lavt stillede«.1 Han kom­ binerede det sociale sigte med det hygiejni­ ske, og han mente, at friluftslivet skulle frem­ mes overalt i København, adgangen til havet skulle lettes for hele befolkningen og spilde­ vandet renses og ledes så langt væk fra byen som muligt, mens parkerne burde anlægges i områder, hvor de forekom mest naturlige. En af Råvads vildere ideer var et forslag om, at byen skulle sikre sin position som en væsentlig Østersø havn ved at anlægge et såkaldt Øresundsløb - en kanal tværs gen­ nem Amager - fra Sydhavnen til Østamager. Kanalen skulle være så dyb, at skibe, der var for store til at passere Drogden, kunne ledes herigennem. Endelig indeholdt projektet et forslag til en

30