HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Bypkonkurrencen i København 1908-09

fremtidig rammeplanlægning, hvor man først gennem f.eks. en konkurrence kunne beslutte hvordan et område skulle udformes. Derefter kunne der afholdes mindre konkur­ rencer om udformningen af pladser og offentlige bygninger. Denne fremgangsmåde er i dag den mest udbredte og understreger dermed, hvor forudseende Råvad var.

MODTAGELSEN

Dommerkomiteen fremlagde resultatet af konkurrencen på et møde i BR den 27. maj 1909. Det fremgår af referatet, at der var opnået enstemmighed om at tildele Carl Strinz førstepræmien. Dette blev begrundet med, at Strinz i særlig høj grad havde for­ mået at skabe et både hensigtsmæssigt og smukt vejnet. Også hans anvisninger om det fremtidige jernbanenet blev fremhævet. Til gengæld blev Strinz kritiseret for ikke at udnytte byens placering ved havet godt nok.12 Det er vanskeligt at afgøre hvad bedømmel­ seskomiteen egentlig mente om Aage Bjerres forslag. I referatet hedder det, at projektet indeholdt nogle »særdeles gode Momenter« særligt m.h.t. placering af industri og udvi­ delse af gadenettet.13Under alle omstændig­ heder har dommerkomiteen været klar over, at Bjerre ville få lejlighed til at arbejde videre med sine ideer i sin egenskab af afdelingsin­ geniør i stadsingeniørens afdeling. Byplankonkurrencen blev mødt med stor interesse fra mange faggrupper, dog først og fremmest fra arkitekter og ingeniører. Tids­ skrifter som »Architekten«, »Ingeniøren«. »Den tekniske Forenings Tidsskrift«, »Maa- nedsskrift for Sundhedspleje« og bladet »Absalon« roste initiativet til konkurrencen og omtalte de indkomne projekter udførligt,

Fig. 3. Aage Bjerreforeslog i 1908 den høje bebyggelse pla­ ceret på bakkedragenefor atfremhæve landskabets kurver. Det skete omkring 1950 med højhusene på Bellahøj. Efter Brønshøj-Husum Bydelsatlas 1995.

mens hverken Politiken eller Berlingske Tidende brugte megen spalteplads på kon­ kurrencen. De fleste var enige om, at Strintz' projekt var det mest spændende. Især frem­ hævedes de slyngede gadenet og de gode hovedfærdselsårer, mens det blev kritiseret for de dårlige adgangsforhold til vandet. Dog var både »Architekten« og »Maaned- skrift for Sundhedspleje« enige om, at Strinz' byggegrunde var for små og for mørke, og at han helt manglede overvejelser om befolk­ ningsudviklingen. Aage Bjerres projekt blev overalt rost for forslaget om anlæggelsen af den nuværende Sjælør Boulevard og for de gode adgangsfor­ hold til vandet. Til gengæld mente flere, at hans vejnet var kedeligt og uinteressant, kun »Tidsskrift for Sundhedspleje« syntes at Bjer­ re havde et »fortræffeligt Net af veje« og at hans idé om at placere den høje bebyggelsen på bakkedragene var helt rigtig.14

31