HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Bypkonkurrencen i København 1908-09

fornemmer en vis inspiration fra den engel­ ske byplanlægger Ebenezer Howard og havebybevægelsen omkring århundrede­ skiftet. Howards bog om havebyer »Garden Cities of Tomorrow« var udkommet i 1898. Bjerre arbejdede også med tanken om et park­ anlæg, som han mente skulle begynde helt ude ved Avedøre Holme (dette areal skulle frikøbes af Hvidovre kommune), og føres over Damhussøen og Utterslev Mose til Ry­ vangen. Anlægget skulle sættes i forbindelse med de eksisterende parker ved hjælp af et system af parkalléer. Denne tanke er senere blevet realiseret ved bl.a. Sjælør Boulevard og Lersø Park Allé. Bjerres forslag til en ring­ vej omkring København, fra Tuborg til Valby ligner til forveksling den nuværende Ring II. Særligt strækningen ved Grøndals Parkvej har i dag store ligheder med Bjerres forslag både m.h.t. bebyggelse og selve vejstræknin­ gen. Ligesom Strinz, foreslog Bjerre at bevare Christianshavns Vold som et parkanlæg, dog i en mere begrænset form. Byens pladser vil­ le Bjerre anbringe ved krydsende hovedfær- delsårer, således at flest mulige ville få glæde af dem. Selvom han nok havde en fornem­ melse af hvad den stigende bilisme ville gøre ved byen havde han næppe fantasi til at fore­ stille sig, hvordan biltrafikken senere kom til at ødelægge pladser som Brønshøj Torv, Tof­ tegårds Plads og Sundbyvester Plads. I det hele taget foregreb Bjerre på mange områder de senere trafikale anlæg, og den opdeling af byen i zoner, der har eksisteret frem til i dag, med de mange lige vejføringer og det ensformige gadenet giver ikke samme spændende indtryk af planen som hos Carl Strinz. For Bjerre var funktionen tydeligvis det afgørende, og man aner fremtidens bolig­ type og den tidlige funktionalisme i projek- tet. 1 1927 blev Aage Bjerre stadsingeniør og

medvirkede selv til at gennemføre mange af sine egne ideer fra byplankonkurrencen.

Konkurrencen tredje præmie gik som nævnt til arkitekterne Ulrik Piesner, Aage Mathie­ sen, ingeniør M. Frandsen og landskabsarki­ tekt Aage Hansen, som havde lavet et pro­ jekt, der også var stærkt inspireret af Camillo Sitte. Planen indeholdt forslag til flere ydre ringgader, hvoraf kun Tuborgvej senere er blevet realiseret. Alle biveje blev ført nord­ syd, således at beboelsesejendomme kunne ligge øst-vest. Hovedfærdselsårerne blev ledt fra byen ud til trafikcentrer eller pladser hvorfra de blev spredt ud i omegnen, hvilket selvsagt kunne give problemer, når alle trafi­ kanter blev tvunget til at passere den samme plads for at blive ledt videre i hver sin ret- ning. Bebyggelsen var placeret traditionelt med villaerne på bakkedragene og den højere bebyggelse i lavningerne. Også i dette for­ slag indgik en parkring omkring byen, til­ med med et forslag til den Damhusdæm­ ning, som senere er blevet realiseret. Som helhed virkede planen ikke særlig fremsynet og den rummede ingen nye aspekter i for­ hold til den hidtidige planlægningspraksis. Til gengæld fremsatte vinderne af fjerde­ præmien, afdelingsingeniør O.K. Nobel og arkitekt Holger Rasmussen et godt forslag til forbedring af Københavns trafikale forhold. De foreslog nemlig etableringen af en ho­ vedfærdselsåre fra Langebro over Gylden­ løvesgade til Bispeengen. Dette forslag fik Nobel og Rasmussen selv mulighed for at gennemføre, da de i 1911 i fællesskab med Egil Fischer vandt konkurrencen om anven­ delsen af det gamle banegårdsterræn. De anbragte de fremtidige pladser midt i beboelseskvarterne og ikke som hos de øvri­

29