HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Torben Ejlersen

Stendæmninger«, som bolværksstrækninger andre steder udgjorde, så man især langs øst­ siden af Amager kunne få »en virkelig Adgang til Søen«. Han vidste meget vel, at mens de, som kom med økonomiske projek­ ter altid blev modtaget med åbne arme, måtte de, som tænkte på andre ting, komme ydmygt bedende. Han ønskede også, at man bevare­ de noget af de gamle volde både af historiske hensyn og af hensyn til friluftslivet. Indlemmelsen af Sundbyerne rummede et politisk perspektiv, som dog ikke fremgår af forhandlingerne. Efter en indlemmelse kun­ ne Sundbyernes store arbejderbefolkning under de kommende kommunevalg bidrage til at styrke socialdemokratiet i Borgerre­ præsentationen, hvor partiet i disse år gik stærkt frem og skimtede chancen for flertal. Et første varsel var, at den konservative finansborgmester Borup efter sin død i 1903, med liberal støtte blev afløst af socialdemo­ kraten Jens Jensen, partiets første borgmester i Danmark. Først i 1917 fik socialdemokratiet flertal i Borgerrepræsentationen. Indlemmelsesforslagene, som alene gjaldt de verdslige forhold - den kirkelige indde­ ling blev justeret senere - gik glat gennem Rigsdagen. Den 3. april 1900 vedtog man tre love, en for hver af de relevante distrikter. Denne fremgangsmåde sikrede, at faldt for­ slaget i et distrikt, kunne det gennemføres de to andre steder. Brønshøj og Valby skulle indlemmes 1. januar 1901, Sundbyerne først 1. januar 1902, fordi der her var mere at for­ berede adm inistrativt. Resten af 1900 og 1901 blev derfor en travl tid for embeds- mændene. Det blev også besluttet, at Borgerrepræsen­ tationens medlemstal skulle udvides fra 36 til 42, så hver af de tre nye bydele fik to med­ lemmer. Bydelene fik ret til i en overgangs-

Sundbyerne allerede som en københavnsk bydel. Det ville derfor være naturligt at ind­ lemme Sundbyerne. Det blev kun dyrere og mere kompliceret, hvis man ventede. Det gjorde det lettere, at Sundbyernes beskatning allerede ved udskillelsen fra Tårnby i 1896 var blevet omlagt fra hartkornsskat til skat beregnet på fast ejendom, som svarede til for­ holdene i København. En positiv økonomisk detalje var desuden, at Sundbyerne netop havde fået et gas- og vandværk. Politikerne havde tilmed målebåndet frem­ me. Det vejede for en indlemmelse af Sund­ byerne, at afstanden i lige linie til Kongens Nytorv kun var 1,5 kilometer, mens Valby og Brønshøj lå længere borte, henholdsvis 3,7 kilometer og 3,6 kilometer. Hertil kom, at Københavns kommune ønskede at flytte Ladegården ved Skt. Jørgens Sø til Amager Fælled på en grund i Sundbyernes kommu­ ne, som København havde købt. Det blev i 1908 til Sundholm. Forskellige vanskelighe­ der i forbindelse med opfyldningen af vanda­ realet ved skydebanerne og geværfabrikken på Amager - det senere Islands Brygge - ville blive lettere at håndtere efter en indlemmelse. Den socialdemokratisk ordfører for udval­ get, Anders Hvass, og den konservative borg­ mester Borup anbefalede forslaget, og at man hurtigt gik til rigsdagen med ønske om den nødvendige lovgivning. Kun den radikale Oscar Johansen var kritisk og stemte imod. Det var efter hans mening »en betydelig Mangel«, at Frederiksberg, Hellerup og Charlottenlund ikke skulle lægges under København, da man også burde have velha­ vende områder med. Han indrømmede dog blankt, at det for tiden var håbløst at foreslå. Johansen var vist den eneste, som gjorde opmærksom på de miljømæssige værdier. Han håbede, at man ved indlemmelsen af Sundbyerne ville slippe for »de store høje 18