HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5
Da København gik i dybden, højden -
og bredden
Bortset fra dette - samt skandalen om jord opkøbet i 1898 - var Københavns kommune i 1901/1902 uden dramatik blevet tre gange større i areal (fra 4.000 tønder land til 12.000) og havde fået godt 10 % flere indbyggere (fra 360.000 til 400.000). Indlemmelsen af Brønshøj og Valby gav den voksende hovedstad umiddelbare og økonomisk fordelagtige udviklingsmulighe der ved at sikre jord til en rimelig pris til sto re boligområder, infrastruktur og andre for mål. Indlemmelsen af Sundbyerne skal sna rere vurderes som en formaliseret optagelse af en københavnsk bydel, som blot længe havde ligget udenfor kommunegrænsen. Modsat områderne mod nordvest og vest var det først og fremmest mennesker og ikke are aler, man indlemmede med Sundbyerne, som lokalhistorikeren Lisa Elsbøll træffende har formuleret det. Politikere og embedsmænd havde set med eftertidens distance vist betydelig fremsynet hed, som blev fulgt op af den byplankonkur rence om de indlemmede distrikter, som gen nemførtes i 1908. Indlemmelsen fik et lille efterspil. I decem ber 1903 vedtog den socialdemokratisk og liberalt dominerede borgerrepræsentation at give navnet Borups Allé til den nye chaussé med træer på begge sider, som forbandt Nørrebro med Brønshøj og Utterslev. Det skete »til Minde om den afdøde Borgmester, som jo ganske særlig har arbejdet for Ind lemmelserne, hvortil det Terrain, hvor denne Gade findes, hører«. Men som så ofte før ledsaget af politisk drilleri. Den socialdemokratiske Johannes Rump følte sig tiltalt af det nye princip at bruge gadenavne til at hædre afdøde politi ske modstandere med. »Det er et Princip, der ikke er benyttet før af Kommunalbestyrel-
fOD
om
23røttb3i)i>i (SogitS ^¡ubleiutiielfe amber Staben Sjøbciiljntut.
Jlæalienbovg, 5fn3bir April 1900.
ffjøbetityaPtf. ivtjft {jo« 3- ■£>•©djiilO. 1 H0.
Fig. 5. Lov om Brøndshøjs Sogns Indlemmelse under Sta den Kjøbenhavn. 3. april 1900. Tilsvarende love gjaldtfor Sundbyerne og Valby.
periode på seks år at udpege to andre repræsentanter. Disse skulle sammen med de nye borgerrepræsentanter samt den relevan te borgmester eller rådmand tage sig af opga ver, som sognerådene hidtil havde klaret. Hvad sagde den menige københavner til for andringen? Det ved man ikke meget om. En kvinde fra Sundbyerne skrev i sine erindrin ger om indlemmelsen i 1902, at »der var stor fest herude, Amagerbønderne til hest smyk kede med blomster og grønt red gennem Amagerbrogade, fra vinduerne blev der kastet raketter over hestene, så de stejlede, og raketterne knaldede«.
19
Made with FlippingBook