HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Henning Bro

VURDERING

gjaldt bl.a. et forslag om en sammenslutning af Frederiksbergs og Københavns politi fra 1876, planerne om en fælles kirkekasse i 1892 og et forslag fra 1896 om et fælles brandvæ­ sen. De historiske bånd og bysamfundets selv­ stændighed og særegne karakter øvede afgørende indflydelse på det særlige tilhørs­ forhold, mange frederiksbergere havde til deres kommune og by. Sammen med lavere beskatning og andre fortrin bevirkede det, at en sammensmeltning med København aldrig vandt genklang i den frederiksbergske befolkning. Ethvert forsøg på at indlemme Frederiksberg i København blev da også af kommunens politikere og embedsmænd massivt tilbagevist, da kommunens selv­ stændighed både i 1857 og i den første del af 1930'erne for alvor stod på spil. At central­ administrationen, de siddende regeringer og Rigsdagen, trods forestillinger om en anden ordning af de kommunale forhold i Hoved­ staden, accepterede det frederiksbergske standpunkt, må tilskrives en udtalt respekt for det kommunale selvstyre. Det er bemærk­ elsesværdigt, at de store københavnske ind­ lemmelser i 1901 byggede på en frivillig afta­ le mellem København og de pågældende sognekommuner og at forsøg på at indlem­ me Hvidovre og Rødovre i forbindelse med en løsning af de særlige udflytterproblemer i 1923 ikke blev virkeliggjort som følge af de to kommuners modstand. Det må ligeledes anses for afgørende, at kommunen status, styreform og forvaltning siden midten af 1800-tallet blev justeret i takt med den byudvikling, kommunen gennem­ gik. Frem til århundredskiftet fik kommunen gradvist flere købstadsbeføjelser, ligesom kommunalbestyrelsens sekretariat, kasserer-

Samlet må en række samvirkende faktorer anses som afgørende for, at Frederiksberg siden midten af det 19. århundrede er blevet opretholdt som selvstændig kommunal enhed. Set i et større historisk perspektiv har det frederiksbergske område igennem århundreder udgjort en enhed adskilt fra sta­ den København og det øvrige opland. Der kan således trækkes linjer tilbage til middel­ alderlandsbyerne Solbjerg og Nyby, over Ladegårdsmarken og Ny Amager i 1600-tal- let, til det selvejende Frederiksberg og det kommunale fællesskab med annekssognet Hvidovre i begyndelsen af 1800-tallet. Fra midten af århundredet udviklede Fre­ deriksberg sig til et selvstændigt storbysam­ fund i Hovedstaden, i kraft af den særlige lovgivning, der gjaldt for området, og kom­ munens selvstændige styre, særegne bebyg­ gelsesmåde og befolkningssammensætning. Med industrialiseringen og opsvinget inden for de øvrige byerhverv fik kommunen fra slutningen af 1800-tallet et differentieret erhvervsliv, der bevirkede, at den ikke alene blev en betragtelig boligby i Hovedstaden men også en erhvervsby, der kunne give beskæftigelse til en efterhånden stadig større del af beboerne. Frederiksberg stod herudover både rets­ ligt, gejstligt og på andre områder uden for de københavnske myndigheders råderumog komogså ved siden af det kommunale områ­ de til at udgøre en selvstændig administrativ enhed, f.eks. et selvstændigt sogn fra 1736, et birk efter udskillelsen af Københavns Amts Søndre Birk i 1887 og en politikreds og en retskreds efter 1919. Flere forsøg på at sammenlægge forskelli­ ge frederiksbergske og københavnske admi­ nistrationer blev heller ikke realiseret. Det

178