HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Frederiksberg - Storbykommunen i Hovedstaden

så afgørende var det, at de to regeringsparti­ er fastslog, at spørgsmålet om Frederiks- bergs indlemmelse ville være »skrinlagt« med udligningsloven, og at der ikke siden for alvor blev sat spørgsmålstegn ved det.18 Da Hovedstadskommissionen af 1939 bars­ lede med sin betænkning i 1948 pegede kom­ missionsflertallet således på en indlemmelse af Gladsakse, Herlev, Rødovre og Hvidovre kommuner samt hele Amager i Københavns Kommune og oprettelse af 5 store kommu­ nale enheder uden for København.19Selv om Frederiksberg forblev uberørt, tog den ene af kommunens repræsentanter i kommissi­ onen, Borgmester Aksel Møller, stærkt af afstand fra flertalsforslaget. De foreslåede nye Vestegnskommuner var efter Aksel Møl­ lers skøn for store, og med en tredobling af arealet ville København blive en »Mammut­ kommune«, der ville »få et ganske uhåndter­ ligt administrationsapparat og være ganske uden mulighed for at påkalde befolkningens interesse for en virkelig medleven i det kom­ munale styre«, ligesom den ville være »alt for dominerende både i Hovedstadsområdet og i forhold til det øvrige land«. Efter Aksel Møllers opfattelse lå den rigtige størrelse for en udbygget kommune i Hovedstadsområ­ det på 100.000-200.000 indbyggere. Køben­ havn »burde følgelig deles i 3-4 områder« og det øvrige hovedstadssamfund bestå af »nogenlunde lige store enkeltkommuner og en overkommune til løsning af visse fælles­ opgaver og som udligningsfaktor«.20 Hovedstadskommissionens flertalsforslag blev aldrig fremsat i Rigsdagen og i de føl­ gende år rullede debatten videre, uden at der i det væsentligste blev rokket ved Hoved­ stadssamfundets kommuneinddeling. 1 1952 fik de 20 sognekommuner i omegnen samme delvise købstadskommunale status somGen­ tofte havde erhvervet i 1934. Kommunalre­

formen fra 1970 berørte omegnskommuner­ ne på flere områder, men gik i det væsent­ ligste uden omFrederiksberg og København, der fik en række af de nye amtskommunale opgaver, der fulgte efter reformen. 1990'ernes arbejde med en hovedstadsreform ændrede som bekendt heller ikke ved den kommuna­ le struktur i området ud over etableringen af Hovedstadens Udviklingsråd. Fig. 7. Borgmester Aksel Møller (1906-1958) holder tale foran Frederiksberg Rådhus i sommeren i 1957. Rådhuset er et imposant monument over den selvbevidste kommu­ ne, der med 1957-udligningsloven endnu en gang fik bekræftet sin selvstændighed. Bygningskomplekset, der er en a f de største kommunale administrationsbygninger i landet, påbegyndtes i 1941, men stodførst færdigt i 1953 som følge a f krigsårenes materialemangel. Bygningen erstattede det ældre rådhus på Falkoner Allé/Howitzvej fra 1886 og de talrige kommunale administrationslokaler, der siden som følge a fforvaltningens vokseværk var skudt op rundt om i byen. (Frederiksberg Stadsarkiv).

177