HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Frederiksberg - Storbykommunen i Hovedstaden

og skattekontoret og kontorerne for fattig- og skolevæsenet samt stadsingeniøren opbyg­ gedes. I år 1900 blev kommunen udskilt fra Københavns Amtsrådskreds og fik i endnu højere grad købstads-mæssig status. Med købstadsloven fra 1919 betragtedes kommu­ nen endelig som købstad og fik fuldt køb­ stadsstyre. Inden da var den kommunale administration opdelt i særlige forvaltnings­ afdelinger, og inden for disse rammer udbyggedes kontorsystemet og et stort antal institutioner i de følgende årtier. Hermed blev kommunen på det tekniske område og inden for skolevæsenet og det sociale områ­ de gearet til at løse de opgaver, storbysam­ fundet krævede. Det er her værd at bemærke, at de distrikter og kommuner, der blev indlemmet i Køben­ havn i 1901 og som af Hovedstadskommissi­ onen i 1948 blev foreslået sammenlagt med København, var rene landkommuner, hvor den kommunale status, administration og styreform og de landkommunale beskat­ ningsregler ikke matchede storbyens krav. Endelig havde Københavns Kommune ved opkøb af meget betydelige landbrugsarealer forsøgt at få indflydelse på de pågældende kommuners udvikling. Dette blev ikke tilfæl­ det på Frederiksberg. Her erhvervede Frede­ riksberg Kommune selv omkring år 1900 sto­ re arealer i de vestlige landdistrikter for at få herredømme over den fremtidige bebyggelse. At kommunen siden slutningen af 1800- tallet indgik aftaler om en hensigtsmæssig løsning af fællesproblemer med Købehavns Kommune og det øvrige hovedstadssam­ fund må også betragtes som en væsentlig årsag til, at der ikke for alvor blev pillet ved Frederiksbergs kommunale selvstændighed. Allerede tilbage i 1800-tallet etableredes et tæt samarbejde med København om kloake­ ring. Efter århundredskiftet gennemførtes

Fig. 8. Frederiksberg byvåben, som kunstmaler E. Ron- dahl i 1901 gengav på det kobberskjold, der ophængtes i kommunalbestyrelsens mødesal. Allerede inden udskillel­ sen a f amtskommunen trådte i kraft ønskede kommunal­ bestyrelsen, at kommunen som landets øvrige købstæder fik sit eget byvåben. Byvåbenet blev fremstillet a f arkivar ved Rigsarkivet Anders Thiset og blev kongeligt stad­ fæstet i august 1899.1 våbenets historiske motiver sym­ boliserer muren byen, træerne landet og kronen den kon­ gelige oprindelse, mens jagtfalkene henviser til, at lan­ dets enestefalconeri havde sit sæde på Frederiksberg. (Frederiksberg Stadsarkiv). delvis fælles vandforsyning (1911) og et tæt samarbejde omkring de særlige sociale og økonomiske problemer under 1. Verdens­ krig, og i 1919 overtog Københavns Sporveje driften af de frederiksbergske linjer. I mellemkrigstiden indlemmedes Lade­ gårdens gamle grund i København (1924); der blev samarbejdet om trafiklinjer og egns­ udvikling og i 1935 blev der opnået enighed om en økonomisk udligning mellem de to kommuner. Med den gradvise udbygning af den kommunale forvaltning og styreform og de nævnte samarbejdsrelationer opfyldtes de betingelser, statsmagten allerede ved Frede­ riksbergs omdannelse til en selvstændig 179