HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Henning Bro

riksberg, og at denne forskel ville blive for­ stærket som følge af den kraftige byudvik­ ling i Gentofte.15 Med så modsatrettede udmeldinger blev forslagene fra Indenrigsministeriets repræ­ sentanter udslaggivende. Principielt anså ministeriets repræsentanter en indlemmelse for at være den mest rationelle løsning, men da de frederiksbergske repræsentanter hav­ de vendt sig så kraftigt mod det, måtte der findes en anden løsning.16 På grundlag af betænkningens statistiske materiale konklu­ derede man, at forskellene mellem de to kommuner ikke så meget lå i de kommunale udgifter og deres fordeling, men derimod i de kommunale indtægter. Det viste sig, at beskatningen var næsten dobbelt så høj i København som på Frede­ riksberg, og da en så stor forskel ikke kunne opretholdes, foreslog ministeriets repræsen­ tanter en økonomiske udligningsordning og i øvrigt også et nærmere bestemt teknisk samarbejde. Forslaget bevarede de to kom­ muners selvstændighed og udjævnede for­ skellene i beskatningsgrundlaget og blev derfor tiltrådt af repræsentanterne fra de to kommuner. Fra Frederiksbergs side kræve­ des det dog, at Gentofte Kommune blev ind­ draget i ordningen, da der var frygt for, at de mere velstillede hurtigt ville flytte dertil.17 På grundlag af kommissionens forslag og efterfølgende forhandlinger i et særligt Gen- tofte-udvalg fremsatte regeringen i 1937 et lovforslag om økonomisk udligning m.v. mellem Københavns Kommune og Frede­ riksberg og Gentofte kommuner. Regeringen havde helst set en kommunesammenlæg­ ning, men i kraft af enigheden mellem de kommunale parter tilsluttede man sig udlig­ ningsordningen. Fra 1939/40 skulle Frede­ riksberg Kommune svare et årligt udlig­ ningsbidrag til København på 5 mill. kr. Nok

on bestående af to medlemmer udpeget af Indenrigsministeriet samt 8 embedsmænd, der ligeligt blev udpeget af de to kommunal­ bestyrelser.13 Kommissionen skulle efter sit kommissori­ um dels »fremskaffe grundlag for bedøm­ melse af, i hvilket omfang økonomiske, soci­ ale, tekniske og andre forhold mellem Københavns og Frederiksberg kommuner måtte gøre et nærmere kommunalt fælles­ skab mellem de to kommuner ønskeligt«, dels fremsætte forslag til, hvorledes et sådant fællesskab kunne ordnes.14Efter 5 år barsle­ de kommissionen med en meget omfattende betænkning, der rummede en gennemgri­ bende analyse af forholdene i de to kommu­ ner og udtalelser fra parterne. Ud fra en argumentation, der i det store og hele var den samme som i 1924, foreslog de køben­ havnske repræsentanter, at de to kommuner sammenlagdes til én - København. Først der­ ved ville udligningen af forskellene blive total, ligesomder på det tekniske område vil­ le kunne gennemføres en forenklet admini­ stration. Repræsentanterne fra Frederiksberg Kom­ mune afviste de københavnske argumenter og betragtede en indlemmelse i København som »historisk vandalisme og et tab for hele landets kommunale liv«. Man pegede på det gode samarbejde, der på en række områder var med København og anførte, at Frederiks­ berg ikke var så gunstigt stillet som hævdet. Skulle de kommunaløkonomiske forskelle, som man erkendte, udjævnes, måtte der fin­ des en løsning, der omfattede hele hoved­ stadsområdet. I den anledning havde de fre- deriksbergske medlemmer foretaget en undersøgelse af Gentoftes stilling. Konklu­ sionen var her, at de største forskelle var mel­ lem København og velhaverforstaden Gen­ tofte, og ikke mellem København og Frede­

176