HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Frederiksberg - Storbykommunen i Hovedstaden

ge opgaver, der stadig lå på amtskommunen i kraft af Frederiksbergs eksplosive vækst, tjente kommunen efter amtsrådets opfattelse årligt 25.000 kr. på ordningen. For amtsrådet var der kun to muligheder. Enten skulle bestemmelserne for bidragene til amtsrepar­ titionsfonden ændres således, at der blev lig­ net langt mere på Frederiksberg, eller også skulle kommunen helt udskilles af amtskom­ munen. Da skævhederne syntes at blive yderligere forstærket, foreslog amtsrådet i sommeren 1896 regeringen en sådan nyordning af for­ holdet til Frederiksberg Kommune. I kom­ munens høringssvar påpegede man natur­ ligt nok de opgaver, man havde påtaget sig for amtskommunen og ønsket om at fasthol­ de den nuværende ordning, men somhelhed var tonen afventede. Formanden for kom­ munalrepræsentationen, E.M. Jacoby, havde allerede under debatten i kommunalbesty­ relsen betonet sagens alvor og pointeret, at enten måtte Frederiksberg rykke op som en almindelig købstad, eller også lå en indlem­ melse i Københavns Kommune lige for. Det gjorde indtryk, og som sagen skred frem i de følgende år erkendte kommunalbe­ styrelsen til en vis grad den ulige byrdefor­ deling og hældede mest til en udsondring af amtsrådskredsen. En indlemmelse i Køben­ havn var helt uacceptabel, og om galt skulle være, ville man trods stigende udgifter helle­ re foretrække, at kommunen blev udskilt af amtskommunen fremfor større bidrag til amtsrepartitionsfonden og fortsat afhængig­ hed af amtsrådets beslutninger. Med dette standpunkt var der i princippet enighed mellem sagens parter, og i det tidli­ ge forår 1899 udarbejdede det udvalg, Folke­ tinget havde nedsat med henblik på Silke­ borg, Nørresundby og Løgstørs omdannelse til købstæder, med Indenrigsministeriets

direkte medvirken, et lovforslag om Frede­ riksberg Kommunes udskillelse af Køben­ havns Amtsrådskreds. Udskillelsen skulle gennemføres det følgende år, og mellem­ værender mellem kommunen og amtskom­ munen, der ikke kunne afgøres ved minde­ lig overenskomst, skulle overlades til en kommission bestående af en formand udpe­ get af Indenrigsministeriet og medlemmer valgt af kommunen og amtskommunen. Lovforslaget fik en let gang gennem Rigs­ dagen, og dets videre perspektiver berørtes kun få gange af de to tings medlemmer. En af dem, Koch, håbede således ikke at forsla­ get ville vanskeliggøre en senere »nødven­ dig ordning mellem København og Frede­ riksberg« og bemærkede, »at det er i sig selv et unaturligt forhold, at der nu kommer en købstad med 70.000 mennesker til at ligge klods op ad Hovedstaden«. Indenrigsmini­ ster Bardenfleth erklærede sig enig i dette standpunkt og tilføjede, at en indlemmelse af Frederiksberg i København ville være »en naturlig ordning, sommåtte være forbeholdt fremtiden«. Men netop fordi lovforslaget ikke formelt gav Frederiksberg fuld køb­ stadsstatus, havde man efter ministerens opfattelse holdt vejen åben for en fremtidig indlemmelse.4 1. april 1900 blev Frederiksberg udskilt af Københavns Amtsrådskreds og stillet på samme fod somen købstad i forhold til amts­ rådskredsen, Amtsskolerådet samt Køben­ havns Amts og Sjællands Stifts købstæder. Frederiksberg var dermed ikke længere underkastet amtsrådets myndighed og skul­ le ikke yde bidrag til amtsrepartitionsfonden. Til gengæld overtog kommunen som enhver anden købstad det fulde ansvar for og udgif­ terne til politivæsenet, forsørgelsen af hjem­ løse fattige, retsvæsenet i birket (arrestvæsen 169