HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Henning Bro

Samme år havde amtsrådet ganske vist etableret et sygehus i Ryesgade i København, men da det efter få år stod klart, at den nye institution kun var tilstrækkelig for behovet for landkommunerne i amtskommunen og ikke kunne opfylde behovet for hospitalsbe­ handling af den stærkt stigende frederiks­ bergske befolkning, gik kommunen videre på området. Ved færdiggørelsen af Frede- riksbergs nye fattighus i 1868 blev fattighus­ bygningen fra 1863 helt inddraget til hospi­ talsformål, og i 1885 suppleredes instituti­ onskomplekset på Howitzvej med yderlige­ re en hospitalsbygning. Reelt udviklede der sig den praksis, at kommunen i det væsent­ ligste sørgede for sig selv ved behandling af almindelige medicinske og kirurgiske syg­ domme, mens frederiksbergere med veneri­ ske og epidemiske lidelser kunne indlægges på amtssygehuset. Men heller ikke dette område var uden problemer. Frederiksberg Kommune havde allerede i 1881 ydet et særligt tilskud for at skaffe flere pladser til epidemiske patienter på sygehuset i Ryesga­ de, og ved opførelsen af amtssygehuset på Nyelandsvej i 1893 var amtsrådet kun ind­ stillet på at etablere en større epidemiafde­ ling mod at 60 procent af forrentningen af anlægskapitalen faldt på kommunen.3 Selv om Frederiksberg Kommune på flere områder havde påtaget sig løsningen af de opgaver, der sorterede under amtskommu­ nen, rejste der sig i midten af 90'erne i amts­ rådet og i de tilhørende landkommuner en voksende kritik af opgave- ogbyrdefordeling­ enmellemFrederiksberg og amtskommunen. Som følge af utidssvarende regler for bidrag til amtsrepartitionsfonden og de udgiftstun- FREDERIKSBERG SOM KØBSTAD

lende måde at varetage de opgaver, som fulgte med den meget voldsomme byvækst på Frederiksberg. Allerede i 1865 tog kommunen således det første skridt til oprettelsen af et kommunalt politi. Kommunen havde hidtil været omfat­ tet af et amtsligt finansieret politi, der dæk­ kede hele Søndre Birk og supplerede nu de 4 amtsbetjente på Frederiksberg med 4 kom­ munale betjente, der skulle fungere som ordenspoliti. Efter et længere tovtrækkeri mellem amtskommunen og kommunen om en endelig ordning af det frederiksbergske politivæsen oprettedes fra 1875 en døgnbe­ tjent politistation og en styrke på foreløbig 1 politiassistent, 10 politibetjente og 18 natte- vægtere. Mandskabet udvidedes kraftigt i århundredets sidste årti og bestod i år 1900 af ikke mindre end 71 betjente. De stærkt sti­ gende udgifter blev afholdt af kommunens kasse mod et igennem hele perioden fast til­ skud fra amtskommunen på 4000 kr. I for­ hold til den samlede kommunale udgift til politivæsenet var det nærmest forsvindende - 6 procent i år 1900. Da den mere velstående del af befolkning­ en kunne plejes hjemme i de store villaer, hvor der var plads til at indrette sig i syg­ domstilfælde, klaredes den øvrige behand­ ling af syge på Frederiksberg omkring mid­ ten af 1800-tallet ved indlæggelse på køben­ havnske hospitaler eller på kommunens gamle fattighus i Allégade. Sygehusområdet blev dog snart en af de andre store opgaver, som Frederiksberg Kommune kom til at stå overfor. Amtskommunen rådede ikke over sygehuse, og med den tiltagende tilstrøm­ ning af arbejdere og andre mindrebemidlede måtte kommunen allerede i 1863 indrette et større antal sygestuer i det nyopførte fattig­ hus på Howitzvej - fra starten benævnt som »Frederiksberg Sogns Sygehus«. 168