HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5
Henning Bro
XJÔUKNI
im s i ß m
Fig. 3. Hele den østlige del a f Frederiksberg var i år 1900 udbygget. I de sidste årtier inden århundredskiftet opstod en række nye bydele med et omfattende etagebyggeri. I de ældre kvarterer erstattede de høje huse i mange tilfælde det gamle villabyggeri. Tidens nyefabriksanlæg blev anlagt på selvstændige grunde i kommunens nordlige udkant eller langs jern banelinjerne. Området syd fo r det store jernbaneterræn udgjorde Frederiksbergs centrum. Her lå banegården, poststationen, fattig- og hospitalsvæsenets institutionskompleks ved Howitzvej, rådhuset, kommunens første folkeskoler og brandstationen, og her krydsede byens toforretningsgader hinanden: Falkoner Allé og Gammel Kongevej. Frederiksberg Stadsarkiv.
og tvangsarbejdsanstalt) og ikke mindst hospitalsvæsenet, herunder behandling af patienter med veneriske og epidemiske syg domme samt sindssyge. Kommunen skulle desuden yde bidrag til Amtsskolefonden, ligesom forligsvæsenet, valg af hegnssynsmænd og vurderings- mænd samt repræsentation ved sessionerne ordnedes som i købstæderne. Endelig blev kommunen også med hensyn til vejvæsenet
at betragte som en købstad, hvorved den overtog bestyrelsen af landevejene og und gik amtsrådets tilsyn med biveje og villaveje og rådets godkendelse af overtagelse af pri vate veje. De mellemværender, der stod tilbage mel lem kommunen og amtskommunen, blev stort set ordnet i mindelighed. Parterne ene des om dels fællesdrift af Ting- og arresthu set og Tvangsarbejdsanstalten ved Bleg
170
Made with FlippingBook