HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Frederiksberg - Storbykommunen i Hovedstaden

samlede skattetryk voksede med 300 %. Navnlig den stigende indvandring af arbej­ dere og små selvstændige, og dermed større udgifter til fattig- og skolevæsen og et dårli­ gere beskatningsgrundlag, havde været udslaggivende. Efter Nellemanns og Topps opfattelse måt­ te denne udviklingstendens blive yderligere forstærket i årtierne frem mod århundred­ skiftet. Med et fortsat stigende skattetryk vil­ le de mere velstillede i fremtiden gå uden om Frederiksberg som beboelseskommune og i stedet slå sig ned enten i beboelsesejendom­ mene i Voldkvarteret, der lå tættere på city, eller i de villakvarterer, der som følge af for­ bedrede sporvejs- og jernbaneforbindelser ville opstå langs Strandvejen. På dette grundlag forventede de to ordførere, at kom­ munen stod over for en økonomisk kollaps. For at imødegå denne udvikling fremlag- de de to ordførere forskellige løsningsmodel­ ler, men konkluderede, at det ville være mest hensigtsmæssigt at indlemme Frederiksberg i Københavns Kommune. Herved ville de fremtidige store kommunale byrder på Fre­ deriksberg blive løftet af en større og udbyg­ get kommunal enhed, og da de personlige skatter allerede næsten lå på samme niveau i de to kommuner, og da frederiksbergerne ville få adgang til Københavns mange lega­ ter og stiftelser, var der ikke så meget at fryg­ te. Endelig var der ingen naturlig grænse mellem de to kommuner, og med den sted­ fundne byudvikling på broerne var der i det væsentligste ingen forskel med hensyn til befolkningens sammensætning. Nellemanns og Topps forslag mødte imid­ lertid massiv modstand i kommunalbesty­ relsen. Ordføreren herfra, overretsassessor N.F. Schlegel, anførte, at de kommunale opgaver var løst så billigt og godt sommuligt og hentede eksempler fra både det tekniske

område og fattig- og skolevæsen, der mindst var på samme niveau som i København og på nogle områder endda bedre. Endelig lå ejendomsskatterne stadig langt under de københavnske, ligesom personskatterne med samme ligningsmetode somi Købehavn var lavere. Schlegel forsøgte desuden at gennemhulle Nellemanns og Topps skrækvisioner om en økonomisk kollaps og fandt ikke udgiftsstig­ ningerne truende hverken nu eller fremover. Også i fremtiden ville kommunen kunne løse de nye opgaver bedre og til en lavere pris end ved en indlemmelse. I modsætning til Københavns magistratsstyre var både den besluttende og den udøvende myndighed på Frederiksberg samlet et sted - i kommunal­ bestyrelsen og dettes udvalg. Det var mere demokratisk og gav borgerne større mulig­ hed for at øve indflydelse på kommunens anliggender, men sikrede også enbilligere og mere smidig administration end i Køben­ havn. En indlemmelse i København ville efter Schlegels opfattelse føre til faldende ejen­ domsværdier og stigende skatter, og der var ingen garanti for, at de ville blive anvendt til gavn for Frederiksberg. Københavns Kom­ mune ville i stedet bruge indtægterne til byens centrum og de nærmereliggende by­ distrikter. De særlige frederiksbergske inter­ esser og ejendommelige forhold ville ikke komme til deres ret, og Frederiksberg kunne ikke undgå at få stedbarnets rolle. Endelig kunne det ikke hindres, at Frederiksberg overbebyggedes på samme måde som bro­ kvarterne, da det ville være umuligt at opret­ holde de strengere krav fra den frederiks­ bergske bygningslov. Ligesom Schlegel satte pris på den person­ lige selvstændighed gjaldt det også for kom­ munen. Og sådan blev det. Mens 2 andre 165

Made with