HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Henning Bro

anliggender, som var tillagt købstadskom­ munerne. Som i købstæderne krævede opta­ gelse af lån, indførelse af nye lønninger, køb og salg af fast ejendom samt andre tilsvaren­ de ekstraordinære og indgribende beslutnin­ ger Indenrigsministeriets samtykke, ligesom amtmanden skulle approbere og decidere kommunens budget og regnskab.1 I de følgende 10-15 år efter Frederiksbergs kommunale selvstændighed fortsatte den byudvikling, der var taget hul på i 50'erne med forøget styrke. Villakvartererne nord og syd for Gammel Kongevej udbyggedes, i Schønbergs-kvarteret og omkring Falkoner Allé og Godthåbsvej skød flere etagehuse op, og hertil kom så arbejderkolonien De Clas- senske Boliger. Fra 1855 til 1874 forøgedes befolkningstallet fra ca. 4.300 til ca. 20.000. Frederiksberg var dermed blevet landets næststørste bysamfund. For den unge kom­ mune førte det til nye opgaver og byrder, og under indtryk heraf lød der i foråret 1874 i Frederiksberg kommunalbestyrelse for første og eneste gang på initiativ af nogle af forsamlingens egne medlemmer røster om en indlemmelse i Københavns Kommune. I en 20 sider lang indstilling til kommunal­ bestyrelsen og under dennes efterfølgende behandling af spørgsmålet foretog advokat S. Nellemann og grosserer A. L. Topp en omfattende analyse af kommunens aktuelle og fremtidige situation. Mens problemerne havde været til at overse i de første år, da indvandringen bestod af mere velhavende befolkningslag, var Nellemann og Topp stærkt foruroligede over udviklingen siden midten af 60'erne. I disse år forøgedes befolkningstallet med 90%, hvorimod det INDLEMMELSE? M INDRETALLET TØVER

sammensmeltning af de to kommuner, måtte den bygge på en frivillig overenskomst. Tvungen indlemmelse fra statsmagtens side ville kun blev gennemført, hvis Frederiks- bergs kommunalbestyrelse »ikke ville eller kunne ordne de anliggender, hvis ordning også interesserer Hovedstaden«, eller den skulle vise »mangel på imødekommenhed, der forhindrede foranstaltninger vigtige for Hovedstaden eller det almene vel«. Med denne argumentation og disse forbe­ hold vedtog Rigsdagen »Midlertidig lov angående Frederiksberg Sogns økonomiske bestyrelse« - ordet »midlertidig« havde sne­ get sig ind for at antyde, at indlemmelses­ spørgsmålet stadig stod åbent. Loven trådte i kraft i sommeren 1858 og medførte, at Fre­ deriksberg og Hvidovre blev to selvstændige kommuner. Mens Hvidovre fortsatte som en ren land­ kommune, fik Frederiksberg sin helt egen forfatning og kommunale styreform. Vareta­ gelse af de kommunale anliggende blev overladt til en kommunalbestyrelse beståen­ de af den stedlige birkedommer og en valgt kommunalrepræsentation. Kommunalbesty­ relsen tillagdes både den besluttende og den udøvende myndighed og nedsatte til forbe­ redelse og udførelse af sagerne stående udvalg og midlertidige ad hoc-udvalg. Til bestyrelse af fattig- og skolevæsenet oprette­ des særlige kommissioner, hvis sammensæt­ ning kommunalbestyrelsen fik væsentlig indflydelse på. Ud over sognepræsten skulle den ene halvdel af kommissionerne bestå af kommunalbestyrelsesmedlemmer, mens den anden skulle udpeges af bestyrelsen. I kommunalbestyrelsen indtog birkedom­ meren samme plads som magistraten eller byfogeden i købstæderne, og kommunalbe­ styrelsen fik samme rådighed over byens

164