HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Carl Trock

som et halvofficielt initiativ med bredt - dog med nogen tendens - sammensat bestyrelse og Sjællands biskop som formand; det betød bl.a. en tilladelse til indsamling St. Bededag i kirkerne landet over til kirker i Kbh. Se Kam- ma Struwe: Kirkerevolution i 1890'erne, især 167ff og 299ff (Kbh. 1995), citeres Kamma Struwe i det flg. og Historiske Meddelelser om København 1998 172 ff. - Formand for for­ retningsudvalget blev Harald Westergaard (1853-1936), statistiker, nationaløkonom, pro­ fessor i statsvidenskab 1886-1924. Han kendte årsager til fattigdommen i Kbh. og følte sig forpligtet til at ændre forholdene, men kirke­ sagen gav ham ikke tid til at gennemarbejde, hvordan det kunne ske, tillige frygtede han at de idealt indstillede vilde få følgeskab af folk, der blot ville bekæmpe socialismen. Kamma Struwe 71f og Torben Christensen i Kirkehi­ stor. Saml. 1976, især 302f, 319. 28. Embedsbogen. -1 7/ 2 1 8 9 9 skrev Kirkefondets sekretær pastor Julius Friis Hansen til Nor­ dentoft om hvad han havde aftalt med Schnee- kloth om løn. Om 2 væsentlige principper så Friis Hansen gerne drøftelser med N.: 1) Om betaling for brug af kirken, hvor der i Sundby var »et helt Regulativ«, mens Kirkefondet ikke fordrede betaling og 2) at N.s virke for fondet blev ordnet, så N.s løn ikke blev højere, hvis offer og accidenser indbragte mere, men hel­ ler ikke gik ned i løn, hvis de mindskedes. Fondets præster på Vesterbro var særdeles til­ freds med den ordning, som på én gang befri­ er præsterne for »Fristelsen til paa den Maade at arbejde for deres egen Fordel« og gør sog­ nefolk klart, »at Præsten slet ingen Fordel hav­ de af deres Offers Størrelse«. 29. »Foreningen til Opførelse af smaa Kirker« var stiftet 1886 efter et kirkemøde, nogle kvinder begyndte indsamling til kirkebyggeri, når de var opført overlod foreningen dem til Kirke­ fondet, Kamma Struwe 47ff.

usikre, borgerlige begravelser kunne ske på folkekirkens kirkegårde, men hvordan? - Tal­ let for bgl. gifte var ikke stort, men det var ste­ get jævnt og var 1895 250 par, hvoraf alene manden i 200 tilfælde havde erklæret sig uden­ for kirken, så kunne der ske bgl. vielse 25. Landstingets Forhandl. 1896/97 sp. 151-168. 26. Se Love-Exp. for nævnte datoer. - 22/1897 hed det vedr. folk udenfor folkekirken, at her hav­ de der manglet regler, men præsterne fik ret, ikke pligt til at fungere. Yderligere fik aner­ kendte trossamfund ret til at bruge deres ritu­ aler på kirkegårdene, når de var godkendte af m inisteriet, og ændringer forudsatte dettes godkendelse. Indpakket stod, at begravelser uden en dertil berettiget præst medvirkede »skal det være tilladt« ved begravelser af folk udenfor folkekirken, at der bedes »Fadervor ved Graven« og synges passende salmer, god­ kendt af sognepræsten, »i Kjøbenhavn af Biskoppen«. Sker der overtrædelse kan en præst få forbud mod at fungere, sker det gen­ tagne gange kan tilladelse til at bruge ritualer tages tilbage. 27. Den lidt løse betegnelse skyldes embedsbo­ gen. 1889 havde præsten Henry Ussing ivret for at hjælpe på Kbh.s kirkelige nød i de få sto­ re sogne med hastig betjening af mange fatti­ ge under ét. Der skulle flere små sogne, flere præster og flere kirker til. Ussing og en kreds af venner fik kultusministeren til at nedsætte en kommission derom. Uden at afvente resul­ tatet derfra enedes 7 lægmænd 18/10 1890 om at begynde en indsats med »Udvalget for Kir­ kesagens Fremme i København«. Den nedsat­ te kommission kom med forslag om store én­ gangs tilskud fra stat og kommune for at kom­ me i gang med kirkebyggeriet, men godsejer­ ne i Landstinget stoppede den unødvendige støtte til den rige hovedstad og Kbh.s borger­ repræsentation var ikke meget positiv. 1896 dannedes »Det københavnske Kirkefond«

158