HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Sundby og Nathanaels kirkesogne og defattige

beligt arbejde og dr. phil, 1869 landsbypræst på Sjælland, 1880 sp. Helligåndskirken Kbh., 1886 Holmens provst, 1895-1909 Sjællands biskop. Provst L. Koch havde påført: Ham bekendt har S. »gjort god fyldest i den ingen­ lunde lette stilling ... han er en alvorlig og arbejdsdygtig mand ... som har efterladt sig godt minde i sin forrige Virksomhed«. Skønt det vil være beklageligt, hvis Sundby igen skal skifte præst, måtte han anbefale på det bedste. H.L.S.P. Koch (1837-1917) var efter præsteår på Falster sognepræst i Brønshøj 1880-92 og i Glostrup 1892-1907 samt provst for Sokkelund herred 1882-1902. 17. Ansøgninger om præsteembeder er kun opbe­ varet til 1915; men det synes ikke sandsynligt, at S. derefter søgte bort. 18. Levnedsskildring til ordenskapitlet af 23/6 1906 er den ældste kilde der nok findes til skil­ dring af S.s gerning i Sundby, hertil kommer »Før og Nu, historisk, topografisk Tidsskrift« ved F. Zachariae, om Amager 8.-9. årgang, 1922-23, 289-408 med interview af Schnee­ kloth. 19. 31/10 92 indviedes den nye skole på Øre­ sundsvejen. Taler var provst L. Koch, skole­ væsenet havde jo gejstligt tilsyn. Koch begyndte: Meget som før stod fast, er nu rok­ ket, glæde over hvert nyt fremskridt mod bed­ re oplysning er dog fælles. Derfor takkede han Taarnby kommune for »den smukke skole­ bygning« og hvad der var gjort for at forbedre lærernes stilling. Fattigvæsenet og skolevæse­ net udgør en kommunes hovedudgifter. Det er sørgeligt når det første sluger flest penge, Koch mente ikke, at der derfor burde spares på det sidste. Dernæst kom, pænt indpakket, kritik af tidens rørelser: Skolen skal bygge på den grund, som hjemmene lægger. I vore dage skal samfundet oftest have skyld for alt, der ikke er i orden. Skolen er frihedens hjem, men uden »Orden og Tugt« er der ingen frihed. Nu

om dage tales der om samfundsonder, men få tænker selv og lader andre tænke for sig, og giver sig »et af de Partier eller Foreninger, hvor­ af vi er hjemsøgte i Vold«, hvor forslidte ord vinder bifald. Hellere være eneboer i ørkenen, end give sig sådanne i vold, hvor man skal tæn­ ke som alle andre. Vi må for fremtiden håbe, at der er folk, som vil være sig selv, ikke blot være i en stor flok. Overfor flid, nøjsomhed, ærbar­ hed og udholdenhed står dovenskab, utugt, drukkenskab og ustadighed, det sidste straffer sig selv. I skolen skal børnene lære, ikke at leve for sig selv, men for andre. Lad børnene opbyg­ ges af hvad de ser hjemme og sluttede provst Koch: Gud være med skolen, lærerne og ele­ verne og deres forældre og med at lyse velsig­ nelsen over dem alle. Privattryk. 20. »Før og Nu«, 341ff. 21. Efter L.V. Nielsen, der blev sognepræst på Fejø kom 1896 den nyuddannede præst H.F. Rasmussen. 22. Lisa Elsbøll: Fra Sundby til København, især 143 og 151. 23. Den tidl. nævnte levnedsskildring til ordens­ kapitlet. 24. Nægtelse skete ikke på grund af brylluppet på rådhuset, men fordi brudeparret eller en af parterne selv - eller ved en kommissær/agi­ tator? - havde afgivet en erklæring om, at de ikke tilhørte noget anerkendt trossamfund og dermed faktisk havde sagt, at de ikke tilhørte folkekirken, hvad der ikke altid var parterne klart. Det skabte problemer for præsterne, 1887 var spørgsmålet om de kunne døbe børn af forældre, der stod udenfor folkekirken, det ordnede ministeren J. Scavenius og biskop Fog bl.a. derved, at børnene ikke skulde undgælde for forældrenes uklarhed (Kirkehistor. Saml. 1966 124f), men uklart var det ved begravelser, sådan som Schneekloth fremdrager det. Der var rod, det vidner en lang række enkeltaf­ gørelser fra ministeriet om, og præsterne stod 157