HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Sundby og Nathanaels kirkesogne og defattige

30. Navneforandring 24/4 1901, så Thomsen bort­ faldt og Nordentoft blev efternavnet. 31. Forestillinger 1899 nr. 39: Foråret 1897 var Kir­ kefondet og Foreningen for Opførelse af smaa Kirker enige om vilkårene for en ny kirke i Sundby. Sognepræsten dér havde meget anbe­ falet det, for et sogn med over 17.000 indb. gjorde det umuligt at være præst på tilfreds­ stillende vis, og provst og biskop anførte, at Sundby kirke »var altfor lille og vanskelig kunde udvides«. Schneekloths tilbud og andre lønandele specificeres. Kirkefondet bliver ejer og får ret til 1. gang at indstille sognepræsten. - Hans Koch var søn af L. Koch, som vi mødte ved skoleindvielsen. 32. I 25 års jubilæumsskriftet for »Foreningen til Opførelse af smaa Kirker« 23ff (Kbh. 1911). 33. Nordentoft skrev sept. 1937 en ret udførlig - og gennemarbejdet - levnedsskildring til ordenskapitlet. 34. N. kom nok derved forud for en del præster. Men Westergaard, Friis Hansen og Ussing havde et årti før talt og skrevet omtrent tilsva­ rende, nu var bl.a. de med i »Udvalget til Soci­ al Oplysnings Fremme« om at udgive bladet »Vor Tid« 1899-1900. Heri skrev H. Ostenfeld fx: Enhver »maa dog nu erkende, at det er en Fabel, at Kirken altid holder med de store. Den har gjort det mange Gange, men den er ved at gøre sig fri« (522) - og Hans Koch: Nutidens socialdemokrati har i så mange måder vor sympati, at vi intet har imod at kaldes sociali­ ster, modsat den laden stå til som var det gam­ le Højres store synd. Vi er i opposition dertil, har »Troen paa Muligheden af bedre Fremtid- skaar« (542). Efter drøftelse i Kjøbenhavns gejstl. Convent 19/6 1899 vedtog privat 58 Kbh.ske præster en udtalelse, der opfordrede de stridende parter til fred, og regering og rigsdag til med al kraft at fremme social lov­ givning. - Forud var socialisterne et ofte behandlet emne i konventet bl.a. 16/2 91 hvor

præsten og filantropen Nicolai Dalhoff sagde: Det er til at komme ud af det med de enkelte, ikke med korporationen. De er sikkert mod kristendom, fordi den er den stærkeste tilba­ geholdende magt og særlig værner familien; Jul. Ifversen: Kristendommen er både konser­ vativ og radikal, præsterne husker kun det første og giver de fattige al skyld; Skat Rør­ dam: Kommer man for langt ind i socialdemo­ kratisk tankegang er man tabt for kristendom­ men, det er selve den, der vækker had; Chr. Møller: Man vil ikke spises af med evigheden, men ivrer for det nærværende. Hadet kommer af troen på det evige liv. - Igen 9/1893: P. Krag: Vi må stille os midt i arbejdernes hjem, så de kan se at vi er venner, mens de i Socialdemo­ kratiet går til grunde; Schepelem og Liitzhøft: Vi kan ikke give love, den kristelige ånd må virke gennemsyrende; Skat Rørdam (modsat sidst): Præsten må ikke være på de besidden­ des side og fordømme socialismen. Ulykken er, at det sidste har kirken hidtil gjort... 6/1 96 sagde Dalhoff nu bl.a.: Vi må hellere se ud som de fattiges præst end de riges (Protokoller i Rigsarkivet). December 1898 talte Albert Schack om, at der er et valg, enten at skaffe os af med ideer om lighed og broderskab, som har avlet utilfredsheden eller vi må fremad for at få de ideer ført mere ud i livet end hidtil. Ulykken er ikke, at de ideer er kommet frem, men at de ved kristne menneskers sløvhed og synd er faldet i hænderne på vantro og fritæn­ kere, for de ideer er kristendommens egne. - Da man efter lock-outen drøftede arbejdskam­ pen sagde Hans Koch: Den har åbnet en hel ny verden for os, som vi ikke kendte, meget anderledes end vi troede. - Idyl var det ikke eneste, Jul. Ifversen svarede: Tro ikke at Soci- al-Demokraten er venligere mod præster, den hader os som ingensinde før. Ledelsen frygter hverken Gud eller mennesker. - Nordentoft traf Vilh. Munck, præst for Herlufsholms 159