HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Sundby og Nathanaels kirkesogne og defattige

tiv, men kun med dette mål for øje. Det lærte jeg af livet selv mellem fattige venner, lærte at der ikke er et socialt evangelium, men ikke noget sandt og ægte evangelium som ikke er socialt. Det lærte jeg som en af Kirkefondets præster - »maaske dengang den eneste af dem, der ikke hørte til indremission«. Det var en lykke og en glæde at begynde der - før jeg foråret 1905 kom til »Danmarks rige­ ste sogn, Hellerup«. 10/6 1904 skrev Nordentoft i Kristeligt Dagblad en replik til bladet der havde mis­ billiget, at han skrev i Social-Demokraten. Det gjorde han ikke i tiltro til, at han kunne få partiførere eller journalisterne der til at opgive fjendskabet mod kirke og præster, men alene for at få 40.000 i tale, så de dog kunne høre et ord fra positiv kristelig side. Jeg går til arbejderne, hvor de findes. Kriste­ ligt Dagblad vil sige dem, at kristendom og socialisme umuligt kan forenes. Jeg vil sige: »I kan godt være Kristne, fordi I er Socialde­ mokrater«. Og omvendt: »I kan godt være Socialdemokrater, fordi I er Kristne«. Efter mit skøn er bladets holdninger overfor fag­ foreningerne en »alvorlig Hindring for Guds Riges Komme her i København«. Bladet beklager de ukloge strejker, men hvis man som jeg finder »den nuværende Forde­ ling af Samfundsgoderne i høj Grad uretfær­ dig og ukristelig, bliver man noget varsom­ mere« med at tale om uretfærdige strejker. Ofte måtte N. udbryde ved at læse det blad: »Giv dem dog den Ret, de har!« Det er vejen til at få mennesker i tale, at give dem den ret, de har, og derefter tale om den uret, de har. »Jeg er ikke Socialdemokrat; men jeg vil gan­ ske vist følge dem et godt stykke frem ad deres Vej«. De har ret i, at vi må ud af »den nuværende uudholdelige Tilstand.«37 - Jo, Nordentoft talte i tide, nøjedes ikke blot med

i mere eller mindre tilgængelige skriverier at udtrykke sin mening. Da han flyttede skrev han om vilkårene i Nathanaels sogn til mulige ansøgere den ori­ entering: »Netto-Indt. c. 3800 Kr. - Husleje 700 Kr., Skat 136 Kr.« Boligen sammenbygget med kirken, og om Sognet: »Nogle Bapt. c. 30 (Sognebåndsløsere) til (Sognepræsten) i Sundby. Men(igheds)raad: Indr. Miss. - og Centrumsfolk. Bef.(olkningen) saa godt som udelukk. Social-Demokr., er velvillig stemt p.Gr. af Kirkefondets demokr. Arbejdsmaa- de. Dog endnu lidet virkeligt Liv.« Stort Arbejde i K.F.U.M. og U.K., Blaa Kors, Søn­ dagsskole, Men.(igheds)pleje o.s.v. Stor Trang til Hjælp; af den Grund store Krav til Præstens Arbejdskraft, Helbred og Pung. En Sygeplejerske til Raadighed. K.fondet lønner en ord. Medhj. Emb. kræver megen Udhol- denh. og Evne til at lede og styre. Forstaaelse af Bef.s sociale Kamp og Sympati for dens økonomiske Frigørelse vil lette hans Arb. betydeligt.«38 Kan nogen bebrejde Nordentoft, at han flyttede, eller at de 3 første præster i Sundby gjorde det efter omtrent tilsvarende åremål. Men respekten for Schneekloth stiger unæg­ telig. Sundbypræstens embedsbogviser, at Schnee­ kloth fraministeriet via biskoppen og provst­ en (den vanlige tjenstlige gang) modtog et svar af 17/111902 på et brev omgodkendelse af hans ansøgning om, at pålignede præste- og klokkerpenge (Københavner-ordningen) på 4.586 kr. fordeltes, så sognepræsten fik 2.000 kr., klokkeren (kordegnen) 1.500 og gra­ veren 500 kr., mens resten foreløbig tildeltes den ordinerede medhjælper. Bispen, der hav­ de anset den præstelige betjening i Sundby for langtfra fyldestgørende med sognets sta­ digt øgede folketal, foreslog en ordning ana- 153

Made with