HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5
Carl Trock
log med andre københavnske sogne, hvor præsterne fik 2/3 af beløbet, deraf sogne præsten igen 2/3 og en residerende kapellan 1/3, mens den sidste tredjedel af hele sum men tilfaldt kirkebetjeningen. Af hensyn til den nye faste præsts indtægt var det nødvendigt at kende Schneekloths embedsindtægter efter at Nathanaels sogn var udskilt. Bispen havde bemærket, at Schneekloth ikke var udnævnt med det for behold, som siden var taget i Kbh., at nyan satte præster var pligtige til at finde sig i ændringer i deres embedsforhold, men da det jo ikke var præstens fortjeneste, at et sogn fik stadig flere beboere med øget løn til føl ge, så var det alligevel rimeligt at ændre Schneekloths løn. Herefter opsøgte Schneekloth biskoppen og erklærede der, at han »ikke vilde indgaa paa Ansættelsen af en residerende Kapellan, men derimod nok forhandle om en eventuel Udskillelse af et nyt Sogn«. 1905 fortsætter embedsbogen herom. Schneekloth havde henvendt sig til biskop pen, da han var villig til at foretage en ny sognedeling, hvor området syd for Øre sundsvej og øst for Amagerbrogade blev et selvstændigt sogn, hvis Kirkefondet ville bygge kirke og der ansætte en sognepræst, som Schneekloth vilde afgive accidenser og konfirmandhonorar til. Kirkefondet fandt hurtigt grund på Kastrupvej og »Foreningen til Opførelse af smaa Kirker« ville bygge sog nekirken. Derfor androg Schneekloth og menighedsrådet i Sundby sogn ministeriet om, at det nye sogn blev oprettet og en sog nepræst ansat. Ministeriet svarede, at en ny
kirke kunne blive filialkirke til Sundby sogn, det lindede på økonomien. Måneden efter afslog Sundbys menigheds råd bestemt dette og tilføjede, at kirken var jo opført. I april var menighedsrådet hos biskoppen og afslog hans forslag om en sta tus som distriktskirke. Det hjalp, der blev fundet midler til præst og klokker af præste- pengene i København, og ministeriet indstil lede, at der blev udskilt et sogn på visse betingelser til Kirkefondet. Her var sagen på vej til at strande i en principiel uafklarethed mellem ministerium og Kirkefond, det prin cipielle problem klaredes og »Filips sogn« og den midlertidige kirke af kokkolit, »Filips kirke« indviedes 27/10 1907, også til stor glæde for Schneekloth. I Sundby havde Schneekloth i årene 1905- 23 midlertidig hjælp fra 9 skiftende præster indtil der 1921 blev oprettet en fast stilling som kaldskapellan. Det hjalp, men sagde Schneekloth i 1922, at med sine ca. 18.000 indb. og dertil mange sognebåndsløsere var sognet altfor stort.39Vel havde Vor Frelsers sogn og Christians sogn 1918 fået andele af det nordligste Amager, det havde nok lindet videre ud? 1923 fyldte Schneekloth 70 år og skulle som andre embedsmænd gå af ifølge alders grænsen på 70. Men J.C. Christensen havde gennemført en regel for præster, så de kunne fortsætte, når biskoppen og stedets menig hedsråd samtykkede dertil. Schneekloth fortsatte da til 4/11 1928. Han havde set den endelige Filips kirke indviet 1924. Men få måneder efter afskeden døde den gennem 38 år vel tjente Amagerpræst 16/2 1929.
154
Made with FlippingBook