HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Sundby og Nathanaels kirkesogne og defattige

København

Holmbladsgade

le-!“s:er

Fig. 3. Holmbladsgade med Nathanaelskirken indviet 1899. Kirken blev tegnet a f Christiansborgs arkitekt Thorvald Jør­ gensen. Postkort i Københavns Bymuseum.

at læse dansk og historie. Blandt studenter i et kollegieliv oplevede N. spændingerne mellem brandesianere og deres idealiseren­ de modpart. 1893 fik han tilbudt et vikariat på Herlufsholm, det blev til 5 l/i års arbejde og venskab med unge lærere blandt dem Hans Koch, der tænkeligt fik ham interesse­ ret i Kirkefondets arbejde. 19/3 1899 var Nordentoft præst ved den nye kirke påAma­ ger.31 191132skrev han om sine præsteår: Natha­ naelskirken hilstes ikke med begejstring af sognets folk, men med en vis »overbærende Velvilje« og nok nogen fjernfølelse. Det var overvejende folk indvandret fra landet. Men »Ord omGud og omJesus« kunne »ikke give

Mad paa Bordet og ikke skaffe Arbejde«. En vis venlighed var trods alt hurtigt at spore. I Kirkefondets kirker blev der ikke gjort for­ skel på fattig og rig, på dem, der betalte ved kirkelige handlinger og dem, der ikke gjorde det. Gror der intet af velvilje, så bereder den dog jordbunden. Menighedsplejens hjælp har vel også lukket en og anden dør op for Evangeliet, men hvad »den tog af Tid og Tan­ ker for den egentlige Præstegerning. Ak, hvor var der Fattigdom i Nathanaels Sogn i de Dage! Bundløs Fattigdom i de gamle Røn­ ner«. De virkeligt troende i sognet var mest baptister og metodister, der så med uvilje på folkekirken. De få »sande Kristne, der meld­ te sig til Samarbejde med den nye Præst« var 151