HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Carl Trock

var præster berettiget til at nægte at fungere, mens det fortav at de kunne medvirke. Det var den tavshed Monrad beklagede i Dansk Kirketidende 5/4. Efter behandling af kirkelige autoriteter forud i 90'erne og efter at borgmester H.N. Hansen 11/11*1896 i Landstinget havde efterlyst en ordning om udtrædelse og gen­ indtrædelse i Folkekirken og om de konse­ kvenser der blev draget af, at folk der blev bgl. ægteviede måske fordi formen der stem­ te med deres naturlige opfattelse, så var de trådte ud af Folkekirken, så nemt burde det næppe fortsat gå, og kultusministeren love­ de imødekommenhed.25 22/1 1897 forelå der en anordning om begravelser på Folkekirkens kirkegårde af folk, som ikke tilhører folkekirken; her bestemtes det at Folkekirkens præster ikke var pligtige til at fungere, men hvis de var villige til det kunne de foretage »Jordpaaka- stelse og bede et Fadervor samt lade Salmer afsynge ved Graven«. Her var tillige forskrif­ ter for præsters optræden hvor det gjaldt andre trossamfund, de være sig anerkendte eller ikke. 22/3 1897 kom så Anordning med regler for udtrædelse og genoptagelse i Fol­ kekirken, hvorom der ganske havde manglet klare regler.26 Schneekloth kunne sammen med mange andre tilskrive sig nogen ære for at have medvirket til at skabe anstændigere forhold på kirkegårdene. Hans første optræden på Sundby kirkegård synes ikke at have skadet forholdet til arbejderne i sognet, selv om de snarere læste Social-Demokraten end de kir­ kelige blade. Det må være nået ud i sognet, at han efter det første uheld søgte at få bedre forhold for begravelser. - 1922 udtalte han: »Jeg har i de mange Aar mærket meget lidt til det Præstehad, der siges at have været i adskillige Arbejdersogne.«27 150

DELING A F SUNDBY SOGN 1899 - NATHANAELS KIRKE

Men væsentlige kapitler er udskudt til nu, især om den første Indvielse af Nathanaels kirke 19/3 1899 og udskillelse af et nyt sogn, den nordlige del af Sundby sogn. Herom for­ tælles, men ikke om hvordan Tårnby slap af med de mange udgifter til Sundby, og hvor flere var til at forudse, ved 1896 at få oprettet Sundby kommune. Det gik ikke helt nemt med at få delt Sund­ by sogn, det krævede gentagne forhandlin­ ger mellem »Den københavnske Kirkesag« og Schneekloth inden det vedtoges at opføre en kirke på Køhiersvej, i dag Holmbladsga­ de. Grundstenen blev lagt 14/6 1897. Proble­ met var om det skulle være en distriktskirke i Sundby eller en sognekirke, bag lå spørgs­ målet om at skaffe løn til præsten, og det endte med, at forretningsudvalget for Kirke­ sagen og Schneekloth 30/7 1898 androg ministeriet om, at den nordlige del af Sundby sogn blev henlagt som sogn for den nye kir­ ke, der blev sognekirke med navnet Natha- naelskirken, og om at der blev ansat en sog­ nepræst, hvis løn foruden offer og accidenser (betaling for kirkelige handlinger), fik de på det nye sogns jorder hvilende indtægter.28 Kirken, tegnet af slotsarkitekt Thorvald Jør­ gensen, havde ca. 700 siddepladser. Grunden havde Kirkefondet købt, de 70.000 til kirken havde »Foreningen til Opførelse af smaa Kir­ ker i København«29indsamlet og den over­ drog kirken til Kirkefondet, som skulle afhol­ de driftsudgifterne. Ny præst blev Johannes Nordentoft Thomsen,30cand.teol. 1891. For at blive i København havde han fortsat med JOHANNES NORDENTOFT