HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Sundby og Nathanaels kirkesogne og defattige

var i nogle måneder i stand til at berette om 10.000 til en begravelse i Forsamlingsbygnin­ gens Have på Enghavevej, og om flere næg­ telser fra præster, samt 22/2 1896 om endnu en begravelse i »Folkets Have«. Det skyldtes stiftsprovst J. Paulli, som 1/3 blev taget i sko­ le. Han havde sagt, at ritualet hindrede præsters medvirken; men, hævdede bladet, den 100 år gamle bestemmelse var ændret, og få måneder før havde præster medvirket ved begravelser af bgl. viede, mens der i Sundby var indledt en ny krigsplan af præsterne. Bladet sluttede: Før var det anset for en ulykke, hvis en præst nægtede nogen jordpåkastelse. Men den stigende oplysning har frigjort folk fra præsteåget. Hvad der var vanære er nu ære. De storstilede begravelser vidnede om »en Revolution i Befolkningens Aandsliv og Tænkemaade«. Men 19/1 1896 havde Schneekloth et ind­ læg i »Dansk Kirketidende«: Det var betæn­ keligt for præsterne at medvirke ved jord­ påkastelse, hvor folk i levende live havde sagt, at de ikke vilde have med præster og kirken at gøre. Noget andet var, om folk hav­ de fortrudt det eller ikke mente noget med deres udtrædelse. Kirken skulle ikke dømme nogen ved at nægte jordpåkastelse af med­ lemmer af folkekirken, andet er det, når folk er trådt ud af folkekirken. Nægtelser kan for­ bitre de pårørende, så de vender sig imod præster og kirke. Det er uretfærdigt, men et hul i lovgivningen bør udfyldes ved en lov om borgerlig begravelse for mennesker, der står udenfor kirken. Det har været foreslået og er blevet afvist. Men det vil betyde noget, hvis kirken selv søger den sag fremmet, men­ te S. Kirketidendes redaktør, den kendte grundtvigske præst J.H. Monrad skrev, at der i den 12. time bør rettes op på det forsømte, så folk i som udenfor folkekirken kan begra­

ves på dens kirkegårde, det være sig borger­ ligt eller kirkeligt. Samtidig bør præsterne stilles frit, om de vil medvirke ved begravel­ serne. I øvrigt benægtede Monrad, at nogen kollegial aftale skulle have ændret præsternes holdning. (Problemet var dog drøftet 22/10 1894 i Københavns Præstekonvent). Han fort­ satte i bladet 16/2: Efter gældende lov må borgerligt ægteforenede regnes for udtrådte af folkekirken og det er andre forment, at sige noget ved en begravelse. Her begår et reli­ giøst flertal i kristendommens navn en uret­ færdighed. Folkudenfor Folkekirkenbør kun­ ne regne med en sømmelig begravelse. Anderledes så redaktøren af »Fra Bethes- da«, udgivet af Københavns Indre Mission, på sagen, da det bragte Schneekloths indlæg 26/1. Redaktøren professor Schat Petersen imødegik, at kirken var forpligtet til at tage initiativ til en ændring, endsige til Monrads mere vidtgående forslag, for kirken skal ikke gøre døden behagelig, og at »Social-Demo- kraternes Harme i den Anledning kommer til at gaa ud over Kirken, gør denne ikke noget, men tjener kun til densÆre«. Det fore­ liggende kan bringe mange til besindelse, som nu ved hensynsløs agitation lader sig foranledige til udtrædelse. - Det standpunkt delte en god del af præsterne. Nu havde Sjællands biskop, som Schnee­ kloth havde berådet sig med, forespurgt ministeriet om dets stilling, og havde tilføjet at han af præsten var spurgt efter, ikke før, begravelsen, og at det Social-Demokraten havde skrevet i alt væsentligt var rigtigt. Ministeriet udtalte, at når bispen havde ønsket det klart fastslået, at der ikke var for­ bindelse mellem bgl. ægteskab og vedkom­ mendes begravelse og spurgt, om præster var forpligtet til at fungere for folk, somhav­ de erklæret ikke at tilhøre noget trossam­ fund, så svarede ministeriet hertil, at i så fald 149