HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Carl Trock

Københavns øverste ansvarlige læge: Sund­ byerne har den højeste sygelighed og døde­ lighed, overgår det værste distrikt i Kbh., Christianshavn. Vandforsyning, kloakering og sundhedsvedtægter er utilstrækkelige. Særlig Sundbyerne er et stort hygiejnisk pro­ blem for Kbh., smittefaren fra dette arnested for epidemiske sygdomme er meget stor. Andre læger bakkede Carlsens vurdering op.2 Schneekloth så 30 år efter tilbage og talte om, at han i de mange år havde mærket meget lidt til det præstehad, der skulle have været i adskillige arbejdersogne. Allerede 1906 skrev han: »Jeg glæder mig inderligt ved den Venlighed og Imødekommenhed jeg i disse mange Aar har mødt i Sognet, ikke mindst hos Arbejderbefolkningen, til hvilken jeg formener at staa i et godt Forhold, og som jeg aldrig har haft Vanskelighed ved at arbej­ de med.«23 Der var nu en undtagelse, somSchneekloth dog klarede i tide. 27/12 1895 berettede So- cial-Demokraten på forsiden om en bgl. begravelse på Amager. Begge Sundby kirkes præster havde nægtet at kaste jord på en stenhuggers kiste, for »han havde holdt Bryl­ lup paa Raadhuset.«24De forhørte sig hos biskoppen, som skulle have stillet præsterne frit om de ville fungere, og de svarede stadig nej. 2. juledag havde ca. 500 mennesker været samlet i kapellet og hørte, at præsten havde forbudt sang der. Mens kirkeklokkerne - mærkeligt nok - ringede, drog de 500 med 3 faner i spidsen til Sundby kirkegård, hvor kisten blev sænket i graven, mens et sangkor sang en salme. Et sognerådsmedlem ignore­ rede graverens ord om, at det ikke var tilladt og holdt en hjertelig tale og forsamlingen sluttede med at synge nok en salme. Det blev indledningen til en kampagne for borgerlige begravelser. Social-Demokraten

30 år efter han kom til Sundby,20at det »har været ret godt gennemAarene«. Han fortsat­ te om søndagens kirkelige handlinger: Jeg havde ofte 6 brudepar knælende foran alte­ ret, endog dåb af 28 børn ved samme lejlig­ hed og adskillige gange stod 8 barnekister foran ham. Schneekloth begyndte fra starten med at genetablere en menighedspleje. I begyndelsen blev der indsamlet brugte klæ­ der, som kvinder syede om til genbrug. Der blev fundet medarbejdere til søndagsskole, afholdsforening, ungdomsforeninger, hvad der forudsatte en stor kreds af medarbejdere. Også en sygeplejeforening kom til, alt dette i eller ud fra præsteboligen, indtil der 1902 blev samlet ind og der kunne bygges et menighedshus. Noget om forholdene siger biskop Skat Rørdams indførsel i embedsbogen ved visi- tats 4/121898: Kirken var fyldt af både ældre og yngre og efter Schneekloths opbyggelige prædiken svarede en talrig skare konfirme­ rede »gennemgaaende godt og livligt«, ikke få med tænksomme svar, der vidnede om, »at de havde modtaget en god Vejledning. Gud give dette Sogns samvittighedsfulde Præst og hans Medhjælper21 fremdeles sin Velsignelse« i tjenesten, så de får nåde til at samle »en troende og bekendende Menighed om Herren«. I de øverste klasser i Central­ skolen og Øresundvejens skole fandt bispen det første sted »Tilstanden... i det hele god; derimod stod børnene i den sidste tilbage, især i dansk Læsning og Retskrivning«. - Unægtelig en hård dom fældet på kort tid og var elevernes hele baggrund taget i betragt­ ning? Men var forholdene så slemme som præst efter præst skrev, sidst Schneekloth om boli­ ger og sanitære forhold, bl.a.: »Mælken fra Høkerens Disk virkede om Sommeren som Gift paa Børnene«. - 1895 skrev J. Carlsen,

148