HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Torben Ejlersen

en forklares også ved øget folkesundhed med stort fald i børnedødeligheden. I første omgang løstes boligbehovet ved betydelig byggeaktivitet indenfor voldene, hvor huse blev forhøjet, baggårde fyldt ud og kældre taget i brug til beboelse. Da mili­ tæret opgav demarkationsterrænet udenfor Søerne i 1852, så byggeforbudet kunne ophæves, begyndte spekulanter og hånd­ værkere at røre på sig. De første årtier afdæmpet med spredt byggeri af villaer, virksomheder og mindre beboelsesejendom­ me, men fra 1880 "erne i hastigt tempo gade op og gade ned på Vesterbro og Nørrebro med 5-6 etages høje husrækker med små lej­ ligheder og snævre baggårde. Amagerbro og især Østerbro oplevede først byggeboomet senere og bevarede et mere åbent præg. Fæstningsterrænnet - eller Glaciset - mellem Søerne og de gamle volde blev frigivet 1872. Derefter blev dette område resten af århund­ redet fyldt ud af kompakte boligkarreer, men også med Grønttorvet, parker, forskellige offentlige institutioner samt byggeforening­ en Kartoffelrækkerne. Nabokommunen Frederiksberg fik status som købstad i 1857 .1 den forbindelse havde indenrigsministeren rejst spørgsmålet, om det ikke ville være rationelt at slå Frederiks­ berg sammen med København. Det var der dog ikke stemning for. Heller ikke senere i århundredet og efter 1900 viste de to kom­ muner interesse for en sammensmeltning, men nok samarbejde. Det affødte i 1907 følgende kommentar fra Albert Gnudtzmann i bogen Stor-Køben- havn: »Og selv det gamle eksklusive Frederiks­ berg har længst, kun ikke med hensyn til sin Forvaltning, maattet opgive sine separatisti­ ske Tilbøjeligheder; inden længe vil det nye København have omgaaet det med sine

Fløje, og saa kommer vel den Tid, da det opgiver sin Modstand og ogsaa formelt bøjer sig ind under Hovedstaden, som det reelt længst er blevet en Del deraf. Som et frem­ med Legeme, indkapslet i den voksende Metropol, vil det være en Meningsløshed, som ikke dets Særinteresser kan forsvare«. Gnudtzmanns spådom om en fusion er dog ikke gået i opfyldelse. Folketallets vækst pressede konstant Køben­ havns bystyre og administration og kaldte uophørligt på nye inititativer. I 1870 blev Vestre Kirkegård anlagt mellem Søndermar­ ken og Kongens Enghave som et nødvendigt supplement til Assistens og andre kirkegår­ de i byen. Allerede i 1880 "erne måtte Vestre Kirkegård gøres større. Kommunehospitalet, som i 1863 var blevet lagt på terrænnet mellem voldene og Søerne, måtte kort efter have tilbygninger. Selv om man i de næste årtier byggede både Bleg­ damshospitalet, Rudolph Bergs Hospital og Øresundshospitalet, meldte behovet sig snart igen for endnu flere sengepladser. Et nyt hospitalsprojekt krævede plads. Indenfor kommunegrænsen lå stadig hist og her mindre ubebyggede arealer, desuden den store grønne kile af fælleder mellem Nørrebro og Østerbro. Fra gammel tid hav­ de kommunen ejendomsretten til fælleder­ ne, men begrænset brugsret. De store græsmarker havde ligget hen dels som demarkationsterræn, hvor der af hensyn til byens forsvar ikke måtte bygges, dels holdt militæret her øvelser og eksercits. I 1893 traf stat og kommune ny aftale om fællederne. København overtog brugsretten til fællederne, men overlod gratis staten en GRUNDKØB TIL KIRKEGÅRD OG HOSPITAL

1 0