HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Da København gik i dybden, højden - og bredden

nale repræsentanter uafhængigt af hinanden via ejendomsmæglere havde taget kontakt til ejeren. Arealet var strengt taget større end nødvendigt for det planlagte hospital. Det stod dog klart, at formålet med at få fat på grunde på Bispebjerg og i Emdrup var at løse det konkrete behov for en kirkegård og et hospital. Bispebjerg kirkegård blev indviet i 1903, mens Bispebjerg hospital først kunne tage imod patienter i 1913. 1 1898 indledtes en ny runde opkøb af opkøb. Under ledelse af finansborgmester Ludvig Christian Borup blev det i maj 1898 besluttet, at kommunen skulle lægge hånd på arealer i Utterslev. Formålet var ikke denne gang at reservere plads til bestemte byggerier, men generelt at få kontrol over den tilfældige byg­ ge- og anlægsaktivitet, som var begyndt at præge området med risiko for at hæmme etableringen af fornuftige vejforbindelser mellem København og de grunde, som man havde fået fat på i 1894. Det gjaldt også om at komme de stadig ivrigere private grund­ spekulanter i forkøbet. Borup lagde ikke skjul på, at det kunne komme på tale at ind­ lemme Utterslev og Emdrup i Københavns kommune. I juni 1898 fik et kommunalt fællesudvalg for vejforbindelser bemyndigelse og et milli­ onbeløb til at købe ejendomme op i nabo­ kommunerne. Københavns kommune var da slået ind på en ny strategi, hvor køb af jord skulle tjene vejanlæg, men også endnu ikke nærmere præciserede formål. En byplan­ mæssig tankegang var ved at vinde indpas, hvor man i god tid og til en rimelig pris kun­ ne sikre sig arealreserver til løsningen af fremtidige opgaver. JORD TIL FREMTIDEN

grund til byggeplads for et nyt rigshospital til afløsning af det forældede Frederiks Hospital i Bredgade. Staten sikrede sig desu­ den en parcel i Ryvangen til Ingeniørkaser­ nen, der blev opført i 1895-1896, mens et stykke af Østerfælled gav plads til Garde­ husarkasernen rejst i 1896-1898. Derefter arbejdede kommunen videre på en gadeplan, som allerede var blevet skitse­ ret i 1888, for den tilbageblevne del af fælled­ erne. Tanken var at bygge boliger, men i 1893 voksede et ønske frem hos flere kommunal­ politikere om i stedet for udelukkende at bruge kommunens del af fællederne til park og sportspladser. Dette projekt blev realise­ ret med indvielsen af Fælledparken i 1913 samt indretning af forskellige idrætsanlæg. Stemningsskiftet i 1893 fik politikerne til at rette blikket længere ud med placeringen af en ny kirkegård og et nyt hospital. Hvorfor ikke krydse kommunegrænsen og skride til grundkøb udenfor - en helt ny tendens. Det lå lige for at se på arealer i Brønshøj sogn umiddelbart nordvest for kommune­ grænsen. Her lå flere gårde. 1 1894 erhverve­ de Københavns kommune nogle af disse landbrugsarealer på Bispebjerg bakke, veleg­ net til kirkegård. Den kommunale interesse stimulerede spekulanterne, og grundpriser­ ne begyndte at gå i vejret. I forbindelse med handelen i 1894 blev det afsløret, at en kom­ munal funktionær, som havde formidlet kontakten mellem sælgere og køber, havde forsøgt at tage sig betalt af begge parter og presset sælgerne til at yde et ekstra højt salær. Det endte med bedragerisag mod funktionæren. I 1894 fik kommunen skøde i Emdrup på marker, som skrånede ned mod Lersøen. Her kunne det nye hospital lægges. Grundkøbet var just ikke præget af kommunal koordina­ tion. Det viste sig, at tre forskellige kommu­

1 1