HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

DA KØBENHAVN GIK I DYBDEN, HØJDEN - OG BREDDEN INDLEMMELSERNE 1 1901/1902

Af Torben Ejlersen

ne. Mod sydøst så man over havneløbet til Sundbyerne kommune med de efterhånden tæt bebyggede landsbyer Sundbyøster og Sundbyvester. Bag Frederiksberg kommune anedes i vest Valby, der var en del af Hvid­ ovre kommune. Bispebjerg bakke markerede i nordvest, hvor det åbne Brønshøj bredte sig som en del af Rødovre kommune. Københavns udfaldsveje strakte sig med sine lange husrækker hen mod disse naboer og varslede, hvad den landlige idyl havde i vente. Hovedstaden vandrede udad »med sine tunge Stentrin sikkert og ustandseligt ligesom Stengæsten i Don Juan. Folk, der ejer Bondegaards-Jorder ad denne Kant, har hur­ tigt set dem stige til Købstadsjords Værdi«. Så dramatisk blev det sagt i 1893 i en beskri­ velse af Københavns omegn. 1 1801 rummede København 100.000 indbyg­ gere. Tallet var i 1850 steget til 135.000. Op mod 1900 nærmede folketallet sig 360.000. Årsagen til denne mere end tredobling gen­ nem 100 år skyldtes flytning til hovedstaden fra de andre landsdele samt en del indvan­ dring fra Tyskland og især Sydsverige. I slut­ ningen af århundredet var halvdelen af Københavns indbyggere således født uden­ for kommunegrænsen. Befolkningstilvækst­ EFTER VOLDENES FALD

INDLEDNING

København var i skred omkring 1900. Der blev arbejdet på mange fronter, bogstaveligt talt også under jorden. Efter årtiers halve løsninger realiserede kommunen i slutnin­ gen af 1890'erne en effektiv udbygning af kloaksystemet. Hidtil var spildevandet ledt direkte ud i havnen, hvilket gav generende slamaflejring og lugtplage. Nu skulle det i stedet for via dykkede rør sendes langt ud på dybt vand i Øresund. 1 1901 blev hoved­ pumpestationen ved Kløvermarksvej sat i drift. Denne store investering banede omsi­ der vejen for at installere vandklosetter i København. Befolkningstilvæksten stillede store krav til kommunen. For at skaffe plads til den voksende administration tog man i 1892 fat på at opføre et nyt rådhus. I 1897 var man kommet så langt, at murværket til rådhus­ tårnet rejste sig over den store bygnings­ klump, som skulle huse repræsentative rum og kontorer. Bygherre, arkitekt og håndvær­ kere kunne i sommeren 1898 holde rejsegilde på tømmerkonstruktionen til spiret, der med fløjstang og vejrhane ragede 105 meter op. Tårnet var ikke blot Københavns, men også Danmarks højeste bygningsværk. Fra stilladset omkring rådhusspiret var der en storslået udsigt mod alle verdenshjørner over København og ud til nabokommuner­

9