HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Bent Jørgensen

de, Kretavej, Kurlandsgade, Lemnosvej, Liflandsgade, Lissagade, Lombardigade, Lyneborggade, Mecklenborggade, Minorka- gade, Murciagade, Norgesgade, Normandi- gade, Pommernsgade, Portugalsgade, Rodos­ vej, Samosvej, Serbiensvej, Shetlandsgade, Skotlandsgade, Spaniensgade, Sverrigsgade, Tyrolsgade, Walesgade, Ølandsgade, Øsels- gade, Østrigsgade. Et bredt, men på mange måder ganske overraskende udvalg af geografiske navne. Især overraskende ved sin geografiske spredning og sit udvalg, i nogen grad også ved de stavemåder, som navnestoffet frem­ træder i. Med de anførte navne leverede Sundbyernes kommune ved indlemmelsen en meget funktionsdygtig maskine til nyska­ belse af gadenavne, og temaet udenlandske geografiske navne er blevet et kendemærke for vej- og gadenavne på store dele af Ama­ ger. Ved indlemmelsen strakte navneudval­ get i afstand helt til Kongo, men koncentrati­ onen om Europa er ellers tydelig. Hvad der imidlertid er særlig karakteristisk for disse gadenavne er, at de udenlandske lokaliteter er fordelt i forhold til hinanden nogenlunde på samme måde, som deres indbyrdes belig­ genhed i virkeligheden er. Hvis man forestil­ ler sig Danmark placeret i krydset Amager­ brogade/Holmbladsgade kommer de fleste nordiske navne til at ligge omkring eller nord for dette punkt, de svenske fortrinsvis mod nordøst. Mod vest ligger de vestnordiske og syd herfor kommer navnestof fra Skotland, England og Irland. Mod syd finder man nav­ nestof fra det centrale Vesteuropa, dvs. Bel­ gien, Frankrig, Spanien, Portugal, og mod sydøst og øst navne fra det tysk-østrigske rige, fra Italien og Grækenland og fra Balkan med senere udløbere langt ud i det fjerne Asien. To andre gruppenavnedannelser indgik i

Fig. 2. Sverrigsgade i Sundbyvesterfik sit navn i 1901. På den tid var Sverrig en meget udbredt stavemåde af nabolandets navn. Den er nu velindarbejdet i gadenavnet, og selv om der har været visse angreb på den, holdes den nu i hævd og hæges om som en særegenhed ved navne­ stoffet. Foto efter vejledning i retskrivning af vejnavne, Dansk Sprognævn 2001.

den bestand af gadenavne, som fandtes ved Sundbyernes indlemmelse. Omkring Øre­ sundsvej, hvis navn kendes i al fald fra 1880, begyndte der sidst i 90'erne at udvikle sig en navnegruppe med relation til Øresund. Tid­ ligst er navnene Hveensvej og Saltholmsvej, begge kendt 1898, og fra 1901 - altså lige inden indlemmelsen - kendes endvidere Drogdensgade, Kongedybs Allé, Middel­ grundsvej og Prøvestens Allé. I Eberts Villa­ by fik de første veje i 1895 navn efter Christi­ an II og personer med forbindelse til ham og hans regeringstid (Dronning Elisabeth, Dyveke, Hans Bogbinder, Sigbrit, Skipper Clement, Søren Norby og Torben Oxe). Beg­ ge disse navnegrupper udbygges efter Københavns overtagelse, men i langt mere moderat omfang end gruppen med de uden­ landske geografiske navne. Sundbyerne overleverede også en række individuelle gadenavne, hvoraf nogle hører til de typiske med navn efter lokale virksom­

100