HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Gadenavne i de nye bydele

heds- eller grundejere. Den største af disse gader var og blev Holmbladsgade, hvilket svarer godt til L.P. Holmblads førerposition på Amager i sidste halvdel af 1800-tallet. Andre gader var Ahrensberggade, Ebertsga- de, Fischersgade, Geislersgade, Jakob Holms Gade og Woltersgade efter mere eller mindre prominente sundbyere. To gader bar kun for­ navne som forled og vidner formentlig om opkaldelse efter grundejeres børn (Augusta- gade og Carlsgade). Det øvrige navnestof som fortsatte under Københavns kommune var ligeledes lokalt forankret: Brigadevej (adgangsvej til fælleden for soldater, når de skulle på øvelse), Højdevej, Kastrupvej, Kir­ kegårdsvej, Oliebladsgade og Oliegrensgade (to ejendomme ved Amagerbrogade/ Brys- selgade), Reberbanegade, Stjernevej (efter Stjernekroen i Sundbyvester), Strandlodsvej og Tingvej. Blandingen af naturgroede og systembe­ stemte navne ved storbyens grænse for godt hundrede år siden er iøjnefaldende, og selv om gruppenavngivningen blev det helt dominerende navngivningsprincip, blev det enkelte, lokalt forankrede navn aldrig helt udkonkurreret. En anden iagttagelse, som navnestoffet ved storbyens grænse omkring år 1900 giver anledning til, er den levende brug af forskel mellem de forskellige efter- led. På Utterslev Mark udlægges der kun strækninger, som får efterleddet vej, og dette fastholdes, selv om en række af vejene efter­ hånden får høj og tæt bebyggelse ligesom det oprindelige Københavns gader. I Valby får nogle af den gamle landsbys vejstrækninger enten efterleddet gade (Asylgade, Langgade, Nygade og Sankt Jørgens Gade) eller stræde (Annexstræde, Smedestræde), men hvad der derudover er kommet til ved århundredskif­ tet har fået efterleddet vej eller - i et enkelt tilfælde - allé (Toftegårds Allé - idet Rahbeks

Allé omend repræsenteret på Valbys grund er et frederiksbergsk problem). Grænsen for en bestemt urbaniseringsgrad aflæst gennem brugen af gade over for vej ses tydeligst i Sundbyerne, hvor skellet meget betegnende går midt ned gennem to af de navnegrupper, som overlades Køben­ havns kommune ved indlemmelsen. Grup­ pen af gader med udenlandske geografiske navne er således født med et skel mellem navne på -gade og -vej. Skellet fikseres for det meste ved navngivningen, dog hedder Serbiensgade i begyndelsen Serbiensvej. Ved udbygningen af navnegruppen fastholdes efterleddet -vej med ganske få undtagelser (Oxford Allé, Skotlands Plads). Også navne­ gruppen omkring Øresundsvej ligger og balancerer på bygrænsen med både Drog- densgade, Hveensvej og Kongedybs Allé udmøntet stort set samtidigt. Justeringer i forhold til urbaniseringsgraden kan man iagttage i enkelte tilfælde i forbindelse med omdåb af gader, jfr. nedenfor. I det foregående har jeg søgt primært at fast­ holde et øjebliksbillede af gadenavnene ved indlemmelsen i Københavns kommune. Jeg har i visse tilfælde udvidet tidsperspektivet en smule ud, men tilbage står dog både at se på, hvor gamle de indlemmede gadenavne var, og på hvordan det videre gik efter ind­ lemmelsen i København. Det sidste vil sam­ tidig medvirke til at hæve mysteriet ved­ rørende en række af de navne, jeg har nævnt, idet de ikke nu kan findes på noget bykort. Ved indlemmelsen forøgedes Københavns kommune med henved 150 nye gadenavne, og det skulle udvendigt bedømt nok være til ÆNDRING AF GADENAVNENE