HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Gadenavne i de nye bydele

Fig. 1. Udsnit afkort i Kraks Vejviserfra 1904 med bebyg­ gelsen på Utterslev mark til venstre i billedet. Nordfor Fre- derikssundsvej dominerer gadenavne efter medlemmer af kongefamilien, sydfor fuglenavne. Nordvestvej nederst i billedet ændredekort efter navn til Borups Allé. Dennegade skulle letteforbindelsen mellem København og det indlem­ mede distrikt mod nordvest. Inden Utterslev Mark indlemmes i Køben­ havn, lægges grunden til endnu en navne­ gruppe, der skulle få talrige efterligninger landet over. Status pr. år 1900 (Kraks Vejvi­ ser) er navnene Falkevej, Hejrevej, Svanevej, Tranevej, Ørnevej og Østre Fasanvej. Det er sidstnævnte navn der er navnegruppens udgangspunkt, og hermed får man den besynderlige situation, at fasaneriet i Frede­ riksberg Have er ophav til en navnegruppe på Utterslev Mark og dermed til de såkaldte pip-kvarterer i hele landet. Udgangspunktet er adgangsvejen til fasaneriet (Fasangården) fra Roskildevej, altså det stykke af den nuværende Søndre Fasanvej, som løber langs Zoologisk Have. Ved år 1800 var vejen vide­ reført til Smallegade/Peter Bangs Vej. Over for udmundingen her anlagdes i 1883 en for­ bindelsesvej til Howitzvej, og i 1884 blev den forlænget til Godthåbsvej. Den kaldtes Nor­ dre Fasanvej og planlagdes forlænget videre helt til Frederikssundsvej ved Lygten. Omkring 1895 er vejstykket fra Godthåbsvej til Hillerødgade kendt under navnet Østre Fasanvej. Der mangler derefter et stykke nord herfor helt frem til 1908. Til gengæld var det nordligste stykke i brug allerede fra 1880'erne. Vejen kendes på denne strækning fra 1889 med navnet Østre Fasanvej, og selv om det logiske ville være at kalde netop det­ te stykke for Nordre Fasanvej, hvad det også kom til at hedde i 1919, så var det for så vidt fornuftigt nok at særmærke det, i al fald så længe det ikke fysisk hang sammen med den sydlige del af Nordre Fasanvej.

Ud over disse to navnegrupper rummer Utterslev Mark ved indlemmelsen også enkelte individuelle gadenavne: Glasvej efter en glasfabrik samt H.C. Jensens Vej, Johansensvej og Plumsvej efter lokale iværk­ sættere. Ørstedsvej anser jeg for opkaldt efter H.C. Ørsted, jfr. ovenfor, og Classensvej er muligvis opkaldt efter J.F. Classen, i københavnsk sammenhæng særlig kendt fra Classensgade og Classens Have. Løve Allé, kendt fra 1900, har rimeligvis navn efter ejen­ dommen Løvenborg, der samme år opførtes som vejens første bygning på hjørnet af Fre- deriksborgvej. Også i andre dele af det gamle Brønshøj sogn var der opstået vejnavne inden indlem­ melsen. Mest storbypræg er der over en lille navnegruppe fra 1899 i Vanløse, hvor fem veje får navnene Baggesens Allé, Ewalds Allé, Heibergs Allé, Holbergs Allé og Oeh- lenschlægers Allé, og typisk for iværksætter­ mentaliteten er navne som Enigheds Allé og Håbets Allé, begge sideveje til Frederiks­ sundsvej øst for Brønshøj by. Sundbyerne var så klart den største sammen­ hængende bymæssige bebyggelse, som blev indlemmet i København. Gadenavnebestan­ den adskilte sig på markant vis ved indlem­ melsen 1. januar 1902 fra situationen i de vestlige dele, der var blevet indlemmet et år tidligere. Forskellen aflæses af denne del af navnebestanden: Badensgade, Belgiensgade, Bøhmensgade, Cypernsvej, Dagøgade, Eng­ landsvej, Fehmernsgade, Finlandsgade, Frankrigsgade, Færøgade, Grækenlandsvej, Grønlandsgade, Gullandsgade, Hallandsga­ de, Hannovergade, Hessensgade, Islandsga­ de, Italiensvej, Kongovej, Korfuvej, Krainga- SUNDBYERNE

99