HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Inger Olufsen

skrivebordet. Man gav hånd og sagde tak, og audiensen var forbi. Foruden arbejdet på værkstedet fulgte der også andre pligter med, når man var lærling. Det kunne f.eks. være budkørsel med pakker. Firmaet havde tre budcykler: en lille 2-hjulet med lad foran, en såkaldt Long Johnmed plads til lidt mere og en trehjulet med en lukket aflåselig kasse, der fyldte hele ladet og var påmalet BYENS PROTOKOLFABRIK. Så der var altid en ledig. Det kunne være meget hyggeligt med lidt frisk luft midt i arbejdstiden. Men ikke alle kunder var lige medgørlige. Der var f.eks. en kunde på Nørre­ vold, som en gang på det nærmeste skubbede mig ned ad trappen med alle varerne, fordi det havde regnet lidt på indpakningspapi­ ret. Anderledes var det at blive sendt ud med regninger. Det var ikke så tungt, og der vankede af og til lidt drikkepenge. Og da de fleste kunder boede i den indre by, var det et let og behageligt job. Samtidig lærte jeg alle byens små gader og stræder at kende. Et andet knap så spændende job var oprydningen hver aften. Alt papiraffald skulle stoppes i sække, som skulle snøres og bringes ned i gården, hvor vi havde et lagerlokale. Så skulle gulvet fejes, og det var et utaknemmeligt job, fordi alt sad fast i det gamle splintre­ de trægulv. I de første læreår fik vi lov at starte en halv time før fyr­ aften. Men så fandt en emsig svend ud af, at støvet var skadeligt for personalet, og støv kunne jo ikke undgås. Så det blev til, at vi først måtte starte, når det øvrige personale var gået hjem, så somme tider blev det sent, før vi kunne forlade værkstedet. Navnlig om lørda­ gen var det surt. De første år af læretiden arbejdede vi til kl. 13.30. Senere blev det til kl. 11. Lørdagsarbejde ville være utænkeligt i dag, men den gang nød jeg at kunne komme hjem og spise frokost om lørdagen. Når vi havde tilstrækkeligt med sække med papiraffald, ringede vi til papiropkøberen, Thomassen. Han kom med sin lastbil og holdt ude i Peder Hvidtfeldtsstræde, fordi der sjældent var plads i gården. Så måtte vi to lærlinge hjælpe. Sækkene skulle bæres eller trækkes ud til vognen, og de kunne godt være tunge, især hvis de indeholdt afskæring af hvidt, krideret papir. Ofte var vognen godt læsset, når den kom til os. Så skulle sækkene helt op på toppen af læsset. En gang skete det da også, at læsset væltede ned på gaden, og nogle sække røg ind igennem vinduet i en kælderbutik. Maskinparken på B.P. i 1945 var forholdsvis stor. Men de fleste 176