HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Byens Protokolfabrik

En stående ordre på værkstedet var fremstilling af opklæbede skilte med eller uden indslåede kanter. I alle mine læreår blev papi­ ret til skiltene smurt med lim eller klister i hånden. Det vil sige, at en pige stod og smurte fra morgen til aften - ofte med en hvidtekost, hvis det var store skilte. Det job har sikkert givet både seneskede- hindebetændelse og tennisalbue, da det ofte drejede sig om flere tusinde skilte. Det var hårdt arbejde, men stemningen var god, og tit stod pigerne og sang, mens de smurte. Klistret hentede vi hos farvehandleren på Kultorvet, der hvor hovedbiblioteket en over­ gang lå. Det var i spande med 10 kg, og inden det kunne bruges, skulle det omrøres med koldt vand. Det var gerne elevernes arbej­ de. Det foregik med opsmøgede ærmer og hele armen nede i kli­ sterspanden, og specielt om vinteren var det en kold omgang. En opfindsom pige prøvede en gang at komme en kedel varmt vand i blandingen med det resultat, at klistret mistede bindekraften og var lige til at smide ud. En del år senere, vist i 50'erne, blev der anskaf­ fet en ansmøringsmaskine. Den var ikke ret stor, men en god hjælp. En anden stor artikel var fremstillingen af ringbind isæt til firma­ et A. Behrend. Sv. Aage Behrend havde lige efter krigen været i USA og set, hvor meget man brugte ringbind derovre. Det var både lommeringbind til dagligt brug, men også A4 ringbind til brug i skoler og på universiteter. Det var Kaj, som stod for igangsættelsen af disse ordrer, og en svend ved navn Stanek stod og lavede ring­ bind fra morgen til aften. Akkordarbejde var almindeligt dengang. Men i reglen måtte ele­ ver og lærlinge ikke arbejde på akkord. Det kunne dog lade sig gøre, hvis det var en samlet akkord f.eks. sammen med en svend og en pige, eller jomfru, som det hed dengang. Engang i et af de sene­ re læreår var jeg med i sådan en akkord. Det var et arbejde med fle­ re tusinde medlemskort, som bestod af to stykker pap samlet med en strimmel i ryggen og et stykke lærred, som skulle slås ind på alle fire sider. Akkorden varede tre uger, og da den var slut, fik jeg udbetalt 35 kr. oven i ugelønnen. Det var et fyrsteligt beløb. Udbetaling af løn foregik efter et særligt ritual. Hver fredag gik farfar selv i Landmandsbanken og hævede penge. Ca. kl. 15 starte­ de udbetalingerne efter rangfølge. Først gik Christensen ind på kontoret for at få sin hyre, derefter svendene efter alder, så jomfru­ erne, eleverne og lærlingene og til sidst budet. Pengene lå aftalt på 175