HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Byens Protokolfabrik

maskiner var for fod- eller håndkraft. Der var en enkelt elektrisk skæremaskine. Det var en ældre, ret kraftig model, men ikke særlig nøjagtig. Men den gjorde god gavn til skæring af pap til skilte. For­ uden var der to håndskæremaskiner, som jeg har skåret meget papir og karton på. Der skulle bruges mange kræfter, når man skul­ le skære på dem, særlig hvis det var hårdt papir i hele bredden 65 cm. Så var det ikke nok at trække i stangen, som påvirkede kniven. Man måtte op og lægge hele sin vægt på stangen for at få den i bund. Der fandtes to stansedigler, som var ombyggede trykkerima­ skiner. De var eldrevne, og de var i gang næsten dagligt med udstansning af telegrammer, mapper og reklameartikler. Desuden var der en gammel protokolhæftemaskine og en blokhæfter, som ved hjælp af et remtræk i loftet gik på samme motor, så de kunne ikke bruges samtidig. Af andre maskiner var der to store og en mindre maskine for fod­ kraft til udstansning af løsblade, registerkort og garderobemærker. De sidstnævnte var lavet af 2-3 mm tykt pap, og der skulle stanses et hul i dem ca. 10mm i diameter. Så der skulle virkelig fodkraft til at stanse dem, og det kunne høres i hele huset, hver gang der blev hullet. Dette job blev i reglen udført af en pige, som havde ben og kræfter til opgaven. Christensen, som var Ingolfs svigerfar, var et kapitel for sig. Han var en respektabel mand, flink og pligtopfyldende og aldrig bange for at honorere en elev eller lærling med en krone eller to, hvis man havde gjort ham en tjeneste. Han startede tidligt om morgenen før os andre og stod så og producerede alle protokollerne, og dem var der stadig mange af . De var i alle formater lige fra de små oktaver til store, tunge hel-engelske i molskin med skindhjørner og kapitæ­ ler. Nogle havde metalskinner og røde skindtitler på både ryg og forside. Disse titler presseforgyldte han selv i det lille aflukkede for- gylderi, et lille rum, som også blev brugt til svendenes og lærlinge­ nes garderobe. Her stod så en forgylderpresse, som blev opvarmet med gas, og for at den kunne blive varm nok, skulle den tændes et par timer før brugen. I det lille rum fandtes desuden reoler med alle de messingskrifter, der skulle præges med. Disse skrifter blev opk- læbet med lim på pap med de titler, protokollen skulle have, og omgivet med en ramme, hvoraf der fandtes mange forskellige størrelser og varianter. Efter brugen blev de lagt i et vandfad, og når 177