HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Inger Olnfsen

Min startløn som lærling var det første år 9 kr. plus dyrtidstillæg 3 kr. om ugen, og det var faktisk mange penge dengang, især når man aldrig havde prøvet at tjene penge før. Efter det første år steg lønnen til i alt 13 kr., så det glædede jeg mig meget til. Sidste læreår var ugelønnen 20 kr. plus dyrtidstillæg, som da nok har været lidt mere end 3 kr. Det steg vist gradvist hvert år. Min første svendeløn i 1949var hele 144kr. om ugen. De ældre svende havde 168 kr. Men i øvrigt var økonomien aldrig noget problem for mig, jeg havde altid penge på lommen. Selve læretiden tilbragte jeg meget sammen med lærekammera­ tenJørgen Lauritzen, somvar startet et år før mig, og vi havde man­ ge gode oplevelser sammen. Og trods min familiære tilknytning til firmaet tror jeg, at vi blev behandlet ens, ikke mindst, når vi havde lavet noget forkert: været for længe om at gå i byen, taget gas på pigerne eller lavet andre numre. Så faldt hammeren lige hårdt på os begge. Arbejdsopgaverne på værkstedet var meget forskellige, og som årene gik, fik vi lov at prøve det hele. En del privatarbejde, altså håndindbundne bøger, lærte vi at lave. Det var Ingolf, som stod for det. Han lærte os hele proceduren, lige fra vi adskilte de ofte lasede bøger, til vi stod med den færdigt indbundne bog i hånden. Så da vi efter ca. et års forløb startede på dagskolen, var vi godt rustede. Det var ikke tilfældet med alle lærlinge, især ikke dem, somkom fra de større værksteder. Denne færdighed med at indbinde bøger kom os også til gode på anden vis. Vi indså nu muligheden for at tjene lidt ekstra. Venner og bekendte så, hvad vi formåede, og via mund til mund metoden fik vi en del ekstra arbejde. Man accepterede, at vi brugte firmaets pap og papir og skindrester, så det blev ikke så få aftener, hvor vi, efter at alle var gået hjem, stod og »fuskede«. Når bogen var færdig, skulle den jo have en titel på ryggen i guld, og den fik vi lavet hos forgylder Ernst i Gothersgade for 1kr. pr. stk. Transporten til forgylderen foregik gerne i frokostpausen på B.P.'s budcykel, hvor den ene af os kørte, og den anden sad på ladet med bøgerne. En enkelt gang blev vi stoppet af politiet i Landemærket. Der måtte jo kun være én på cyklen. Så da det var mig, der kørte, fik jeg en bøde på 15 kr., og Jørgen, der var passager, fik en bøde på 10kr. Men omkostninger er der jo altid, så de blev indregnet i vores ellers billige priser. 174