HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5
Byens Protokolfabrik
tog del i disse kurser og fik mesterskabsbrev efter endt prøve den 10. marts 1945. Tredjegeneration holder sit indtog. Den 3. april 1945, netop en måned før krigens afslutning, kom tred je generation ind på Byens Protokolfabrik. Det var Kaj Michelsens søn, Henning Michelsen, som efter endt mellemskoleeksamen star tede som lærling på B.P., 16 år gammel. Henning Michelsen beret ter om sin læretid: »Som barn holdt jeg meget af at klippe og klistre, og jeg havde jo let adgang til papir og karton, så selv om jeg sluttede skolen med mel lemskoleeksamen i 1945, har der vist aldrig været tvivl om, at jeg skulle være bogbinder som min far. Jeg mindes ikke, at der har været tale om andre muligheder. Så jeg gik ud af skolen sidst i marts 1945 lige før påske og startede på B.P første dag efter påske den 3. april. Der duftede så dejligt frisk, idet det var kutyme, at værkstedsgul vet blev vasket og ferniseret i påsken. Det skete hvert år, men ellers blev det vist aldrig vasket, kun fejet. Det var næsten også umuligt at gøre mere ud af det, for der var stablet op alle vegne under bor de og maskiner. Bordplads var der en del af, hvad der også var nød vendigt, for det meste arbejde var håndarbejde. Men i betragtning af det store personale, der var på det tidspunkt, er det utroligt, at der var plads til alle. Foruden de tre mestre, Ingolf, Kaj og Gunnar, var der Christensen, som havde sit eget hjørne af værkstedet, hvor han tog sig af alle protokollerne. Desuden 3 svende, 10 piger incl. 2 elever og så os to lærlinge, Jørgen og jeg selv, og endelig et bud. Far far sad og tronede inde på kontoret ved det gamle skrivebord. Jeg startede som nævnt den 3. april med en måneds prøvetid. Lære kontrakten, der skulle løbe i fire år, gik fra 1. maj. Den første dag fik jeg tildelt ca. 1meter bordplads, hvor der i for vejen stod en hel masse andet. Her skulle jeg lægge omslag omnog le dagbøger, der bagefter skulle lægges i æsker. Det var en ordre, firmaet havde fra A. Behrend. Det var en lille fin sag, »Aar for Aar« som blev udført i skindbind, rødt eller blåt, med guldtryk og guld snit. Der var også en billigere udgave i pluviusin med sprængt snit. Disse dagbøger blev meget brugt som konfirmationsgaver. 173
Made with FlippingBook