HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Helle Blomquist

Læger 1902, pp. 1-4; samme i 1903, Ved årsskiftet, pp. 1-7; samme i 1904, pp. 1- 4. Tuberkuloselovene, (redaktionel note) i Hospitalstidende 1905, pp. 337- 344, hvor regeringen takkes for den moralske støtte fra statsmagten, som lovene var udtryk for, samt for den pekuniære støtte og hjælp i form af for­ ordninger og sundhedsvedtægter. 31 Ugeskrift for Læger var begejstret for det almindelige danske Hygiejnemøde, hvor der som noget nyt, foruden læger havde medvirket teknikere og kommu­ nale embedsmænd, se omtalen i den officielle omtale ved starten af året i Ugeskriftet for 1905, S. Meyer, Ved års­ skiftet, pp. 1-6, sp. p. 4. 32. Knud Faber, Fra Sundhedskollegium til Sundhedsstyrelse, p. 39. 33. Samme, pp. 15-16, der omtaler Carl Lorenzen som idémanden bag Natio­ nalforeningen, og Holger Rørdam og Faber selv som støtterne. 34. Således Knud Børge Pontoppidan i hans forslag til reform af sindssyge­ væsenet, mangel på psykiatriske senge­ pladser og behov for forskning, jfr. Bib­ liotek for læger 1901 og Fehrs kritik af Pontoppidan, sst. 1902, pp. 111-131. Her kritiserer Pontoppidan, at sindsy­ gevæsenets dårlige forfatning gør det vanskeligt for lægen at udføre forsk­ ningsmæssigt arbejde. Det er Fehr enig i, jfr. p. 128. 35. Se således kontorchef i Københavns Kommune, Ræder der i en artikel om alderdomsforsørgelsesloven erklærer, at han ville forhindre en uheldig opini­ on, N.T, 1894, p. 295ff, hvoraf det sam­ tidig fremgår, at der var offentlig debat i Berlingske Tidende knyttet til diskus­ sionen. 36. Th. Kornerup i N.T. 1891, p. 267 om kommunernes størrelse, sst, p. 298 om lovforslag om ulykkesforsikring, og Th. Sørensen i N.T. 1891, p. 247 om kostud­ gifter samt N.T. 1890, p. 257 om alder­ domsforsørgelse. 37. Th. Rovsing i kritikken af det nybygge­ de Frederiksberg Hospital i Hospitalsti­ dende, 1893, p. 1088ff, hvor der blev klaget over, at der »manglede en vis speciel sagkundskab..« og »nødvendig­ heden af, at en arkitekt med erfaring i

24. Biografier i Dansk Biografisk leksikon om Svenn Monrad, Axel Hertel, Carl Lorenzen, Holger Rørdam og Edv. Ehlers viser disse lægers engagement i stiftelse af samfundsnyttige foreninger med sygdomsbehandling på program­ met netop i årene omkring århundrede­ skiftet. Til dokumentation af per­ sonsammenfald er anvendt oplysnin­ ger om bestyrelsesmedlemsskab fra Hof og Statskalenderen 1890-1910. 25. Jfr. f.eks. Niels Petersen, Det Kgl. Sund­ hedskollegium 1803-1907. Det centrale sundhedsstyre. Byrokrati, sagkund­ skab, politik. Kbh. 1996, pp. 125-133 vedr. avisdebatten om Sundhedskolle­ giet. 26. Axel Hertel, Om sundhedsforholdene i de højere skoler, Ugeskrift for læger, 1896, pp 337-349; 361-372; Edvard Ehlers, Bidrag til diskussion af prosti­ tutionsspørgsmålet, Ugeskrift for Læger 1896, pp. 169-180; 193-203; 217- 230; 241-257; G. Borch, Skoleloven og hygiejnen, Ugeskrift for Læger 1896, pp. 1033-1038 med optryk af henven­ delse til ministeriet. Desuden Saug- manns fortsatte bidrag, som f.eks. Nog­ le betragtninger over tuberkuloselove­ ne, Ugeskrift for Læger 1905, pp. 721- 722; 750-759 som blandt andet konklu­ derede at tuberkuloselovene var popu­ lære blandt læger. Christian Geill, Er en reform på vort sindsygevæsenets område nødvendig, Ugeskrift for Læger 1894, pp. 1005-1019; 1036-1041; 1053-1061 med anbefaling af stærk cen­ tralisering af ledelsen og lægeligt til­ syn. 27. Foredrag af Carl Otto, Kræfthospitaler og kræftkomitéer, Bibliotek for Læger 1907, pp. 231-265 i Medicinsk Selskab med opfordring til at danne en kræft- kommite. 28. Nicolaj Flint, Aforistiske bemærknin­ ger om opførelse af skolebygninger i provinserne, Bibliotek for Læger, 1902, pp. 197-223. 29. Nicolaj Flint, op.cit. 30. Se G. Borch, Ved årsskiftet, Ugeskrift for læger 1900, pp. 1-4; samme 1901, Ved årsskiftet, pp. 1-4 og pp. 5-14, den Norske og danske tuberkuloselov; S. Meyer, Ved årsskiftet, Ugeskrift for

144