HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Kampen mod tuberkulosen

hospitalsbygning stadig må være i intimt samarbejde med læger, der har lang hospitalserfaring.« 38. Carl Otto i Bibliotek for Læger 1907, p. 261, op.cit. Fremhævningen er Carl Ottos. 39. Hospitalstidende, 1895, p. 1082ff ved redegørelse for flyttesagen for Frede­ riks Hospital som »en plet på nationen., befinder man sig virkelig i et civiliseret land..« 40. Betænkning afgiven af den af Inden­ rigsministeriet den 25. juni 1903 ned­ satte kommission til overvejelse af for­ anstaltninger til ædruelighedens frem­ me. Kbh. 1907, pp. 6-12. Bilag pp. 424- 430, sp. p. 429-30. 41. Povl Heiberg i Bibliotek for læger 1897, p. lff om kombination af statistik og matematik, med muligheden for ar at tilvejebringe store tal fra forskellige områder. Carl Otto, sammesteds, 1907, p. 260. 42. N. Holm, Kliniske forelæsninger i Almindeligt Hospital, Bibliotek for Læger, 1903, pp. 1-33, med fremhævel­ se af Almindeligt Hospitals fortrin med at have »sygdomstilfælde, som andre læger forholdsvis sjældent får lejlighed til at beskæftige sig med«. 43. Signild Vallgårda, Sjukhus och fattig­ politik. Et bidrag til de danska sjukhus- ens historia 1750-1850, Kbh. 1985, p. 75ff, der bl.a. anfører problemet med at patienterne, i takt med at der var tale om indlæggelse af mere velsituerede borgere blev vanskeligere tilgængelige for fremvisning. 44. Carl Otto, p. 234, op.cit. 45. Forhandlingerne ved de skandinaviske naturforskeres møde i København 1892, Kbh. 1892, pp. 270-71. 46. Se Ugeskrift for Læger, 1899, pp. 793-95 vedr. referat fra lægemødet og G. Borch, Ved årsskiftet, Ugeskrift for Læger 1900, op.cit., sp. p. 2. 47. G. Borch, Ved årsskiftet, Ugeskrift for Læger 1900, pp. 1-14, sp. p. 3. 48. K. B. Pontoppidan, op.cit. 49. Knud Faber og Holger Rørdam på sel­ skabets møde i 1903, jfr. Hospitalsti­ dende 1903, p. 441, 576 og 620. 50. Medicinsk Selskab, Hospitalstidende, 1901, pp. 522-28.

50. Hospitalstidende, 1896, s. 1235 i en omtale af initiativet med iværksættelse af Vejlefjord Sanatorium. Om indtryk fra studierejser navnlig i Tyskland og Schweiz, se Holger Rørdam, En lang omvej, (Kolding, V. Schåffers Forlag, 1929), p. 90. 52. Niels Petersen, op.cit. pp. 95-102. Faber, Fra Sundhedskollegium til Sundheds­ styrelse, pp. 23-29. 53. Niels Petersen, op.cit. pp. 103-114. 54. Lov nr. 69 af 14. april 1905 om foran­ staltninger til tuberkulosens bekæm­ pelse og lov nr. 70 af 14. april 1905 om statsstøtte til tuberkuløses sygebehand- ling. Se om baggrund og statistik i lovbemærkninger, Rigsdagstidende 1904/05, A, sp. 2439ff samt Rigsdagsti­ dende 1911/12, A. sp. 3293ff i forbin­ delse med lovgivningens revision. 55. Knud Faber, Tuberkulosen i Danmark, (Kbh., Gyldendal, 1926), p. 41-46 56. Knud Faber, Fra Sundhedskollegium til Sundhedsstyrelse, pp. 13 og 16. Dette politiske motiv tillægger også Sophus Engelsted kredsen omkring National­ foreningen. Victor Scheel, Litteraturan­ meldelse. Dr. Engelsted. Gammelt og nyt, Ugeskrift for Læger 1910, p. 279- 282 medgiver en politisk-administrativ indflydelse på tuberkulosebekæmpel­ sen, som han dog, ukorrekt, vil tilskrive Justitsministeriets overlegne og ind­ skrænkede ledelse, se. p. 281. Scheel var dog uenig med Engelsteds behand­ lingsfilosofi og på linie med sanatorie- behandlingen. 57. Det var især Sophus Engelsted, der i sine erindringer Gammelt og nyt, i 1910 gav udtryk herfor. Se tillige Faber, Fra Sundhedskollegium til Sundhedssty­ relse, pp. 23-29. 58. Knud Faber: Fra Sundhedskollegium til Sundhedsstyrelse. Kbh. 1939, s.15- 30. 59. Knud Faber, Fra Sundhedskollegium til Sundhedsstyrelse, p. 39 der fremstiller Carl Lorenzen som mellemleddet mel­ lem lægerne og Alberti i tuberkulosesa­ gen, hjulpet ved Lorenzens arbejde som lægesagkyndig skribent i Albertis avis Dannebrog. 60. Knud Faber, Tuberkulosen i Danmark, p. 46. 145