HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5
Kampen mod tuberkulosen
NOTER 1. Denne artikel er udarbejdet på bag grund af materiale som jeg har indsam let i forbindelse med min forskning i projektet »Stat, forvaltning, samfund«. 2. Knud Faber, Tuberkulosen i Danmark, Kbh. 1926, pp. 41-43 omtaler netop Saugmanns artikel som startskuddet. Chr. Saugmann, Om oprettelse af et dansk sanatorium for brystsyge, Uge skrift for Læger, 1894, pp. 1103-1114. Andre lægevidenskabelige undersøgel ser støttede Saugmanns opfattelse, se f.eks. Knud Faber, pp. 27-29. 3. Se således drøftelsen på foreningens møde i Ugeskrift for Læger 1899, pp. 793-95. 4. Om Hagemanns rolle som protektor for Niels Finsen, se Povl Eller, Industriens mænd - et maleri af P.S. Krøyer 1903-04, Kbh. 1984, pp. 29-32. 5. Knud Faber, Fra Sundhedskollegium til Sundhedsstyrelse, Kbh. 1939, pp. 15-19. 6. Se illustrationerne til denne artikel, hvori de forskellige teknikker er vist. 7. Helle Blomquist, »Efterskrift« i Niels Petersen, Helle Blomquist og Michael Hertz, »Sundhed, byrokrati og politik«, Kbh, 1996, pp. 186-188 og 192. 8. Danmarks Historie. Gyldendal. Bd. 9, 1985, p. 343ff. 9. Helle Blomquist, Efterskrift, op.cit., pp. 208-09. 10. Knud Holch Andersen, Bondelægen. En lokalhistorisk synsvinkel på den praktiserende lægevirksomhed og syg domsbehandling ca. 1900-1935, i Finn H. Lauridsen, (red), Festskrift til Vagn Dybdahl (Kbh.,1987), pp. 2-27. 11. Anna Elisabeth Brade, »Behandlersy stemet i Danmark 1860-1920«, Medi cinsk Historisk Årbog, 1992, pp. 91-117. 12. Blomquist, Efterskrift, op.cit. p. 198. 13. Se Hof- og Statskalenderen for 1896, hvoraf fremgår, at prof. dr. med. A. Stadfeldt og stadslæge J. A. C. Tryde sad i bestyrelsen. De var samtidig med lemmer af Sundhedskollegiet. Andre bestyrelsesmedlemmer var C. J. Salo- monsen, Tscherning, H. Bohr og Leo pold Meyer. 14. Se Bibliotek for Læger, 1893, p. 225 ff. 15. Hospitalstidende 1900, p. 428ff og
456ff. Indleder og primus motor i debatten var medlem af Sundhedskol legiet E. Madsen Hoff, der på Kollegi ets vegne følte sig tilsidesat af justits ministeren ved ikke at være repræsen teret i kommissionen. 16. Hospitalstidende, 1903 p. 576ff og 602ff. 17. Tim Knudsen, Storbyen støbes, Kbh. 1990 18. Medicinsk Selskab, Hospitalstinde 1905, pp. 85-92 og samme, pp. 157-164 med vedtagelse af en resolution der vendte sig mod straf for prostitution. 19. Erik Pontoppidan, Lægerne og prosti tutionskontrollen, Hospitalstidende 1901, pp. 667-672 med foredrag og debat. Efterfølgende blev vedtaget en resolution; Holger Rørdam, Bidrag til belysning af kampen mod tuberkulo sen, Hosp. Tid. 1901, pp. 522-528, hvor det beklages at staten ikke ville tage sagen op. 20. Cand. polyt. J. Rump, Vandforsyning i små kommuner i udlandet og herhjem me, Ugeskrift for Læger, 1890, pp. 120- 137; pp. 145-154, med anbefaling af at forsyne små kommuner med vandled ninger efter tysk model. A.C. Karsten, Vandklosettets indførelse i København, Ugeskrift for Læger 1896, pp. 236-238 med anbefaling af vandklosetter. 21. Hospitalstidende, 1903, p. 870f, der referere en debat i generalforsamlingen i Medicinsk Selskab. Heraf fremgår også, at Medicinsk Selskab modtog bidrag fra Biologisk forening og Læge foreningen, og at der var stigning i antallet af foreninger, der benyttede foreningens lokaler. 22. Hof og Statskalenderen, 1895. Det dre jer sig om dr.med. Victor Lange, bro lægningsinspektør Meyer, stadsinge niør Ambt og dr. phil., kemiker O.T. Christensen. Forhandlingerne fra Naturforskermøderne i 1892, p. 226-7. 23. Også her var bestyrelsen tværfaglig og med fremtrædende personer, fortrins vis københavnere, jfr. Hof og statska lenderen 1897 og 99 og Helle Blom quist, Aktivister for ligbrænding, Historie, nr. 1,1998, pp. 67-90. 143
Made with FlippingBook