HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Kampen mod tuberkulosen

Talsmænd for disse nye foreninger har gennemgående været flit­ tige til at ytre sig offentligt om foreningens formål og aktiviteter, dels i dagspresse 25og i omfattende saglige artikler i fagpressen, 26 dels i foredrag, f.eks. i Medicinsk Selskab, hvor tuberkulosesagen blev den succeshistorie som andre sygdomsområder henviste til, 27 eller i lægeforeningens lokale kredse. 28Og lægerne begrænsede sig ikke til at diskutere diagnose og behandling, men gik ind i vurde­ ring af sundhedsmæssige hensigtsmæssige bygningskonstruktio­ ner, dimensioner og materialer. 29Tilvejebringelse af ny lovgivning inden for de igangværende mærkesager har været et centralt mål, og foreningens påvirkning af den offentlige mening har ofte været det nærliggende middel. Lovgivning var vigtig, fordi den indebar en styrende effekt, både som moralsk blåt stempel, som finansie­ ringsmulighed og som straffehjemmel. 30For at opnå dette måtte forskellige elementer mobiliseres i kampen for fremskridtet: Refor­ matorerne lagde vægt på, at fortræffelige mænd fra forskellige pro­ fessioner, lægevidenskab, teknik, jura, forretningsliv og sågar admi­ nistration var repræsenteret til at tale for sagen.31Åbning ud til den bredere offentlighed var en realitet, således også fra 1896 med det mere almene Tidsskrift for Sundhedsplejen. Det var lægen, tuber­ kulosekonsulent Carl Lorenzen der var primus motor for dette tids­ skrift, samtidig med at han ydede bidrag til Albertis avis Danne­ brog. 32Det er i dette miljø, vi skal søge initiativtagerne til den fol­ kebevægelse der satte gang i tuberkulosesagen. 33 Analysen af lægernes foreningsliv omkring århundredeskiftet viser, at de havde en klar dagsorden med ønske om omfattende samfundsmæssige reformer. Og de var i stand til at opnå lydhørhed hos de toneangivende dele af befolkningen. Der var også et ønske om, gennem appeller til det politiske og administrative system, at skabe lydhørhed over for lægefaglige krav. 34Desuden ser vi, at det organisatoriske liv undergik kraftige ændringer med nydannelser eller omformning af bestående organisationer. Der skete dels en opsplitning og specialisering indenfor de enkelte faglige specialfor­ eninger og kongresser, dels en samling med henblik på at opnå større overblik. Således blev Den Almindelige Danske Lægefore­ ning i højere grad en forening til varetagelse af lægernes interesser, mens de faglige foreninger og kongresser blev flere og mere speci­ aliserede og afspejlede lærdomsstrukturen, mens Medicinsk Sel­

123